EnGammelPræstsLivserindringer

92 fortjent den støtte, at der tillige var ydet bidrag af stat og kommune. Kirken har 800 siddepladser og kan rumme omtrent 1100 mennesker. De to store kande­ labre er en gave fra Holmens kirke. Den smukke alter­ tavle af A. L. J. Dorph med det dejlige billede af Maria, som ser så ufravendt på sin frelser, er nu ud­ bredt i hele landet. En kres af damer havde skænket et altertæppe med to mægtige palmegrene, Stefans symbol. Der blev jo også råd til en præstebolig. Des­ værre måtte man, for at spare, forlade den oprindelige tegning, hvorved huset blev for indskrænket, så at vi senere måtte føje en tilbygning til. Men at der blev ydet et lønningslegat til hjælp for præsten, var en god støtte i det fattige sogn. løvrigt afleverede komiteen kirken aldeles gældfri. Men det var ret vanskeligt i årenes løb at skaffe det nødvendige til kirkens drift. Det er en fejl, når ikke hele folkekirken støtter de fat­ tige kirker. Den ædle kurator for Yallø stift Emil Rosenørn viste os megen velvilje under disse forhold og gav os i to år et smukt tilskud. Inden jeg ret fik arbejdet i gang, måtte jeg fuldende det mundtlige for­ svar for min afhandling for licentiatgraden. Det skete den Ilte maj 1875, som iforvejen var en festdag i min slægt.*) Den første ordentlige opponent var P. Mad­ sen, som efter H. N. Clausens død var kommet hjem fra sin studierejse og nu var docent. Hans opposition var saglig, klar og hensynsfuld. Derefter optrådte af auditoriet Valdemar Schmidt som assyriolog, hensyns­ fuldt og anerkendende. Så kom rabbineren, dr. A. A. Wolff; han var rationalist og benægtede djævelens til­ værelse. Da jeg mindede om Zak. 3., svarede han, at Satan der var »en jøde, som de andre jøder kaldte en Satan.« Så havde jeg ingen lyst til videre forhandling. *) Lille Stefans dåbsdag og lians farfaders fødselsdag. Udg.