EnGammelPræstsLivserindringer

VI. 25 ÅRS PRÆSTEGERNING I KØBENHAVN 1874—1899. Det var mig noget trykkende at sidde i den ny præ­ stebolig et fjerdingår uden at være indsat. Men jeg havde nok at bestille, ikke mindst, da jeg på samme tid havde fået et brev fra professor Hammerich saa- lydende: »Kjære Volf! Deres afhandling har nu ud­ cirkuleret og er antaget af fakultetet.« Så gik der flere måneder med at få den trykt, og korrekturlæsningen tog en hel del tid. Endelig oprandt da St. Stefans dag. Desværre var kongen hindret i at være til stede. Martensen indviede kirken med en tale over Ap. G. 7,55—56: »Jeg ser him­ lene åbnede.« Før indvielsen havde han været derude og selv indklammet denne text i kirkens bibel, som endnu ligger på alteret. Jeg prædikede over Davids Salme 118, 24—26. Vi havde lukket så mange ind som muligt, og Frimodt var jublende glad. »De fattige kan da ikke sige, at vi har smidt en ladebygning ud til dem,« sagde han. Kirken gør Byggekomiteen al ære. Denne bestod af bogholder E. Bartsch, grosserer Hval- søe, kaptain Chr. Keyper, vinhandler T. S. Petersen og kunstmaler Th. Restorff, som blev kirkeværge. Arki­ tekten var Ludvig Knudsen. En sådan offervillighed, som St. Johannes menighed her udviste, kunde have