En eg vokser op - jens Villadsen

dannet under meget beskedne Former for at optage en Fabrikation af leopal i Danmark, blevet til en skandinavisk Koncern, der raadede over fire Fabriker: to i Danmark, en i Sverige og en i Norge. Da Krigen sluttede, aabnedes der ogsaa Muligheder for et Marked udenfor Skandinavien. 1 1924 deltog Jens Villadsens Fabriker i Udstillingen i Bruxelles og kom derfra i Forbindelse med hollandske Kredse. Man oprettede et Kontor i Amsterdam, hvorfra der gjordes betydelige Forretninger saavel i Holland som Luxembourg og Belgien, og i 1928 ønskede et hollandsk Kon- sortium at bygge en selvstændig Icopalfabrik i Holland. Rettighederne blev ogsaa erhvervede, men Fabriken kom aldrig i Gang, og det hollandske Marked blev siden stadig forsynet fra Danmark. Efterkrigsaarene rummede en fortsat Fremgang. Byggeriet havde en stor Tid overalt, men Konkurrencen blev ogsaa større - nu var det ikke længere indenlandske Fabriker, det drejede sig om. Ogsaa udenlandske Producenter søgte at vinde Fodfæste i Skandinavien, og der maatte mange og lange Forhandlinger til for at naa frem til en rimelig Ordning. Nu skulde man maaske synes, at den videre Fremdrift kun var et Spørgsmaal om at sikre den vundne Placering og holde Kvaliteten af Materialerne oppe, men der meldte sig mange Op- gaver. Saaledes havde Byggemyndighedernes Indstilling overfor Tagpaptækning ikke fulgt med i Udviklingen. Man betragtede stadig de ny Materialer med en vis Skepsis og anførte særlig Brandfaren som Begrundelse, uagtet det var en Kendsgerning, at ikke en eneste Brand var op- staaet ved Antændelse udefra af Tagpaptage. Tværtimod var mange Brande blevet begrænset, idet Ilden ikke kunde komme igennem Tagpappet. Alle Forsikringsselskaber og Kreditforeninger anerkendte Tagpap som haardt Tag i Klasse med Metal og Sten, men det var ikke tilstrækkeligt. Paa Initiativ af Direktør Chr. Villadsen blev der af Industriraadet nedsat et Udvalg, som skulde forhandle med Byggemyndighederne. Udvalget anmodede Statsprøveanstalten om at gennemføre en Forsøgsrække. Der blev ligefrem bygget et Prøvehus fyldt med brandbare Materialer og tæk- ket med Tagpap, hvorefter Huset antændtes. Teorien om Brandfaren modbevistes eftertrykkeligt, og det lykkedes efter denne meget langvarige Dokumentation at faa den gamle Indstilling ændret, saa da den ny Byggelov traadte i Kraft i 1939, indsattes der detaljerede Bestemmelser, hvorefter Tagpap og navnlig leopal fik en meget gunstigere Stilling som Tækkemateriale end før. Femten Aar tog det at vinde frem til denne Anerkendelse. Da Tømrermester Jens Villadsen startede i 1894, anbefalede han sine Varer gennem en lille Annonce, som vi gengiver andetsteds. Med Tiden blev Propagandaen et Felt for sig. For at lære alle, hvad der var opnaaet gennem moderne Teknik, udsendtes der aarligt i mægtige Op- lag Kataloger, Prøver, Prisberegninger og Konstruktionsanvisninger. Der blev udskrevet en Arkitektkonkurrence.om Anvendelse af leopal, og delvis paa Grundlag af Konkurrenceresulta- terne udsendtes en Haandbog i moderne Tagtækning, som gjorde Rede for alle de forskellige 14