Elevskolen_1816-1912

159

8 og 9 v a r man fri, og d e n n e Tid beny tted e s til P u d s n in g til næ ste D ag , til at rulle de v a s k e d e B u x e r, som m a n , hvis de e n d n u vare v aade eller k lamm e , tø r re d e ved at ligge paa d em om N atten med Lagenet imellem sig og dem . Kl. 9 mød te Alle „til B ø n “, som bestod i, at En af æ ld ste C lasse o p læ ste af en B ø n n e b o g den til Dagen sv a re n d e gudelige Betragtning, som efterfulgtes af „ F a d e r v o r “, fremsagt af En af yng ste Classe, alt efter T o u r ; me n h av d e man væ r e t i H av e n , afho ld tes B ø n n e n Kl. 10 eller s e n e r e eller faldt u n d e rtid e n re n t bo rt, og sn a rt efter hvilede Alle i S ø v n e n s A rme, for at h en te ny e K ræ fte r til samm e G je rn in g næ s te Dag. Om V in te re n v ar Dagen s Anv end e lse i det Væ sen lige den s am m e , men ma n v a r ikk e saa tidlig p a a fæ rd é om Mo rg en e n , Ex e rc itse n faldt bort i den kold e ste Tid, og Mo rg e n p a ra d e n stilledes i 1ste og 2den C lasse ; om S v ømn in g og H a v e tu r e v a r d e r selvfølgelig ikke Tale. — E le v ern e laa paa fire sto re K am re i B a r a k ­ k e r n e s øv e rste E tage, i begge L æ n g e r tilhøire for Mellemgangen , og n e d e n u n d e r K am r e n e v a re L æ s e s tu e r n e , 3die og 4de C lasses ud til P lad se n , 1ste og 2den C lasse s ud til C a n a le n ; man h avd e gifte Fam ilier til N a b o e r paa alle Sider, og d e r v ar naturligvis en idelig P assa g e fra K am r e n e til C la sse rn e og omv e nd t. S k o rs te n e n e til de G iftes Lejlig­ h e d e r v a re aa bn e og v end te ud til G a n g e n , som maatte p a s s e re s , saa E n s L u g te n e rv e r ofte p irre d e s paa en høist intensiv Maade fra disse g a s tro n om is k e V æ r k s te d e r ; intet U n d e r derfor, om det sk u ld e forholde sig, som Nogle p a a sta a, at d e r nem lig af og til i et ubevogtet Ø ieblik fo rsv a nd t en Fricadelle, et S ty k k e Aal, en P a n d e k a g e o. s. v., uden at just K a t t e n altid var den Skyldige. De Elever, hvis F o ræ ld re boede paa L abo rato riet, h av d e naturligvis altid deri et Tilstød, som de A ndre m aatte savne. P e n g e til fri Raadighed havd e man i Reglen aldrig; vel blev d e r En tilgodesk revet en vis Betaling for de K lædn ing sstykk e r, ma n s y e d e , saavelsom 4 eller til sine T id e r 8 Sk. i Maaned spenge, h v o rv ed der, n a a r man ikke havd e tr u k k e t for s tæ rk t paa d em til Sm a a fo rn ø d e n h e d e r, k u n d e opstaa et b e s k e d e n t O v e r s k u d ved Afgangen fra S k o le n ; men d e r v ar ogsaa flere Maader, h v o rp a a man ku n d e k omm e i D ec ad e n ce, s a a s o m , n a a r man ikke fortjente noget ved Syning, n a a r man sk u ld e erstatte en eller and e n bo rtkastet G jen stand , n a a r man sled m e re af U n d e rm u n d e rin g s re k v isite r, end d e r tilstodes, og endelig n a a r man slog R u d e r itu, i hvilket sidste Fald man altid t i l l i g e maatte lægge Ryg til. D e r v ar u n d e r en saadan Situation ingen and e n Maade at d æ k k e U n d e rb a la n c e n paa, end ved af og til at lade D e b ito r m i s t e S m ø r for en Uge ad Gangen . Ved at gaa Tiggergang ho s de A n d re fik V e d k omm e n d e dog næ s te n altid sin Kande fuld, sk jø n d t Sm ø rra tio n e n for en Uge v ar saa ringe, at den i Reglen slap op T o rs d a g Aften, og først Løv erd ag Aften fik man ny F o rsyn ing for