EfterretnOmJohannesWiedewelt

72

som alle hidtil ikke havde havt nogen Indtægt af Akade­ miet. Den uegennyttige Wiedewelt gjorde for sit Ved­ kommende A fkald paa denne Pension til Fordel for den fattige M a n d e l b e r g , som ogsaa tik den. „Dette v a r A lt, hvad der kom Akademiets Pro­ fessorer, Medlemmer og Enker tilgode af den Kongelige Kundgjørelse af 25. September 1 767 ! “ *) Snart skulde der følge Tider, hvor Akademiets Tilværelse endogsaa svævede i Fare. Foreløbig beholdt det dog de nys nævnte 5000 Daler til Bestridelse af sine Fornødenheder, og Wiedewelt blev i K ra ft af den kongelig stadfæstede Fundatses Para­ grafer 4 og 5 udnævnt til første ., Trésorier“ eller Kasserer for Akademiets Fond 2). Den Yndest, vor Kunstner havde staaet i hos den af­ døde Konge, blev ham ogsaa til Del under den nye. I 1767 var han bleven kaldet til Frederiksborg Slot for at udføre Kong K r i s t i a n V I I . s B i l l e d e i Me d a i l l o n ; Monarken sad flere Gange for ham, men foreløbig blev Arbejdet kun udført i G ib s 3) og først i 1769 hugget i Marmor4). Samme A a r (1767) begyndtes der i Værkstedet paa Materialgaarden paa en prægtig S a r k o f a g af norsk Marmor, med Portrætmedaillon, Vaabenskjold og Indskrifts­ tavle af italiensk Marmor, for G r e v B o t h m a r ; den blev ligeledes først fuldendt 1769 og kom til Meklenburg. Rimeligvis var det ogsaa i 1767, at han udførte sin heden­ gangne Faders, J u s t W i e d e w e l t s P o r t r æ t m e d a i l l o n , da den allerede i 1768 blev stukken i Kobber af Rosler fra Nürnberg; selv angiver han i sine Optegnelser ingen Tid for dette Værks Tilblivelse lige saa lidt som for den H e r m a f r o d i t , som han udførte „til sig selv“ , og som vi, da den nævnes nogenlunde i Forbindelse med Faderens Billede, tro ligeledes at turde henføre til dette Tidspunkt5).

9 Thiele, Side 143. 2) Mskpt. 1396, n. 3) Mskpt. 1396, n. 4) D et er stukket i Kobber af Marie Boizot i Paris. 5) Mskpt. 1396, n.