EfterretnOmJohannesWiedewelt

67 Danebroge, Etatsraad og Sendebud ved den romerske Kejsers Hof, og den 28. Februar 1757 med K a m m e r ­ h e r r e , G-rev S c h m e t t a u . Ved den nye Fundats af 3 1. Mars 1758 bestemtes det derpaa, at Tallet af Æresmed­ lemmer ikke maatte overstige otte. .Ligeledes forordnedes det heri, at der for Fremtiden skulde uddeles én stor og én lille Guldmedaille i hvert Fag, medens der forhen var uddelt tre Guldmedailler, alle a f samme Værd, én for hvert af de tre Kunstfag, Skulptur, Malerkunst og Arkitek­ tur, og extraordinære Guldmedailler, naar Kobberstikkere eller Gravører havde meldt sig til Konkurs, og deres A r ­ bejder vare befundne saadan Æ re værdige. De i K raft af samme Fundats oprettede Lærestole i Geometri og Ana­ tomi bleve samme A a r besatte med Kronprinsens Lærer R e v e r d i l og Livlægen B e r g e r 1). A f udenlandske Med­ lemmer var der de franske Malere l e L o r r a i n , l e T o c - q u é 2) og N a t t i e r . A f Professorerne i Akademiet var endnu lige til 1763 W i e d e w e l t den eneste danske. M a n d e l b e r g blev den 9. December nævnte A a r Professor i Malerkunsten. A f de unge danske Kunstnere bleve senere A l s og H a r s d or f f , som den 8 . Avgust 1764 vare bievne optagne som Medlemmer af Akademiet, udnævnte til Professorer, henholdsvis i Malerkunsten og i Perspektiven (den 9. April 1766). Den store Guldmedaille var i 1764 vundet af Maleren P e t e r B r u n n i c h e og af en E lev af Saly, D om i n i q u e R a c h e t t e , og i 1765 af Billedhuggeren H a r t m a n n B e e k e n ; i 1766 blev den vunden af Maleren J o h a n K r i s t i a n A l m e r og af Wiedewelts Elev, B illed­ huggeren N i k o l a j D a j o n , i 1767 af Maleren N i k o l a j A b r a h a m A b i l d g a a r d og af AViedewelts forhen nævnte E lev F r e d e r i k K r i s t i a n W i l l e r u p , i 1768 af A l e x - 9 Akad. Protokoller fra disse Aar, — Unv. Bibi. Mskpt. W ied. Sml. Folianten, paa forskj. Steder, — Biisching II, Side 866 og III Side 203 og 670. — Fundatsen kan efterlæses bos Biisching II, Side 177—185. — 1758 blev M o l t k e Æresmedlem. 2) Se foran, Side 6. 5*

k.