EfterretnOmJohannesWiedewelt

64 der forlod sin i hans Tilnavn antydede Næringsvej for at dyrke de skjønne Kunster, og som med megen Hurtighed udspidsede og punkterede Marmorfigurerne for sin Herre 1). Endelig have vi forefundet2) Stenhuggerne R e t z k e , E r i k E l k j æ r og N i e d e r s e e samt Formeren L ø g s t r u p . — der alle fire, ligesom de fire oven for nævnte, arbejdede paa Frederik V .s Gravmæle, — omtalte som Arbejdere i Wiedewelts Værksted. Trods sin overordentlige Produktivitet havde Wiedewelt i disse A a r fundet Tid til at sysle med literære Sager. I 1762 havde han under Mærket I. W. udgivet sit lille Skrift „ T a n k e r om S m a g e n u d i K o n s t e r n e i A l m i n d e l i g ­ h e d “ , som vi allerede tidligere have omtalt som en Frugt af Winckelmanns vækkende og aandsbefrugtende Omgang og som en Affødning af den tyske lærdes Dresdner Skrift, og som vi her vende tilbage til, dels for gjentagende at hævde det Æ ren for at være det første æsthetiske Arbejde, som hos os aabent brød med Parykstilen og opstillede Naturen og Antiken som den ægte Kunsts Hovedkilder, dels for at yde Forfatteren den Anerkjendelse, at han. skjønt opdragen paa Tysk, dog udtrykker sig med stor L e t­ hed og Færdighed i det danske Sprog og i saa Henseende ingenlunde staar tilbage for de aller fleste af vore Skribenter fra den Tid, ligesom en varm, dansk, patriotisk Tone klinger igjennem hele det lille Arbejde. F ra 1762 skriver sig ligeledes Wiedewelts forhen be­ rørte lille Skrift „ F o r k l a r i n g e r ov e r T e g n i n g e r ti l K o n g e n “ . Det er kun 32 Sider stort, og om det end ikke, lige saa lidt som det foregaaende Skrift, kan fri- kj endes for et vist Pedanteri i Fremstillingen, noget, der jo er almindeligt i saa godt som alle den Tids literære Arbejder, saa udmærker det sig paa den anden Side ved et efter Omstændighederne smukt og flydende Sprog og vidner derhos om. at dets Forfatter var i Besiddelse af et

x) Weinwich, Side 219. 2) Unv. Bibi. Mskpt. W ied. Sml. II, 23.