EfterretnOmJohannesWiedewelt

54 fremmed“ , og derpaa følger den svimlende lange Fortegnelse over de angivne „Sujets r “ : — 24 Figurer, Profeter. Evange­ lister og ’ allegoriske Skikkelser, i nederste Række, 24 F i­ gurer i øverste Række, 2 Basreliefer over Portalgavlene, 4 Basreliefer over Hjørnedørene, alt udvendigt paa K irken ; 16 Figurer i Pillernes Nicher. 12 Basreliefer mellem Buerne i anden Række, 1 1 i Panacherne i samme Række og det kongelige Vaaben med Genier, over Kongens Stol, alt i det indre. Man falder i Forbavselse over denne over­ ordentlige Lethed og Hurtighed i Kompositionen af nys anførte uendelige Række af Statuer og Reliefer, „womit er auch schon Ausgangs Martii d. A . (1760) völlig fertig ge­ wesen“ 4), men Forbavselsen stiger endnu mere, naar man erfarer, at han i k k e a l e ne k o m p o n e r e d e „Sujets rne“ . m en o g s a a g j o r d e M o d e l l e r n e ti l s am t l i g e f y r r e ­ t y v e S t a t u e r og t r e d i v e B a s r e l i e f e r . „E r hat das Bildwerck zu der prächtigen Friderichs- Kirche modellivsi . . . . und . . . . sothane Modells n von sich abgeliefert . . .“ 2). Skjønt selvfølgelig disse Modeller kun have været af ringe Størrelse og vist nok meget skizzemæssigt behandlede, maa man dog beundre Kunstnerens frodige Indbildningskraft og overordentlige Arbejdsdygtighed, baade i Henseende til Komposition og Udførelse, Egenskaber, som allerede sam­ tidige priste hos ham3). „Marmorkirken“ henstaar endnu „som en ganske smuk Ruin“ 4); den blev ikke færdig5), lige saa lidt som Wiede- 0 Mskpt. 1396, n. 2) Mskpt. 1396, n, — Pont. D. A. II, 195, — Weinw. 155. 3) Hennings, Side 97 f. . . . . il dessine & compose avec une très grande facilité, . . . dans la quantité d’ouvrages qu’il fit exécuter la vivacité de son génie lui était d’un grand secours . . .“ 4) Tliiele, Side 161. 5) Den 1. Novbr. 1770 fik Jardin Befaling til at standse Arbejdet. Allerede i Avgust havde man ladet Stilladserne nedtage. Man vilde sælge hele Kirken til Nedbrydning, men fandt ingen Kjøber. Den 10. Novbr. gaves der Befaling til at sælge alle Materialier, og fjorten Dage efter holdtes der Auktion over dem, men da ingen vilde kjøbe, vilde man hugge Marmoret ud