EfterretnOmJohannesWiedewelt

5 0

ring. Man havcle ikke været synderlig heldig i Valget af disse indkaldte fremmede Kunstnere. L o u is A u g u s t e l e C l e r c var allerede en Mand paa et halvt Hundrede Aar, da han kom til Danmark (17 35 ); han var rigtig nok Søn af den store Kobberstikker Sébastien le Clerc og havde lært Billedhuggerkunsten af Coysevox, men han var vist nok en ypperligere Tegner end Billedhugger x), skjønt han i denne sidste Egenskab, som det synes, for­ trængte den tidligere nævnte D i d e r i k G e r c k e n fra A r ­ bejdet paa Kjøbenhavns S lo t2). Kogen større Kunstner­ anseelse opnaaede han aldrig. Det samme var Tilfældet med den anden af de indkaldte Professorer i Billedhugger­ kunsten, S i mo n K a r l S t a n l e y , en E lev af Sturmberg, og som fra England kom til Kjøbenhavn i Aaret 1746, og i endnu højere Grad med J o h a n n K r i s t o f e r P e z o l d , Elev af Permoser og Donner, som i 1738 var indkaldt til Danmark fra Dresden. Misfornøjet med den efter hans Formening alt for ringe Paaskjønnelse, han nød, — Hen­ nings finder dog hans ved Børsrampen opstillede M e r k u r „digne d’attention“ 3), — havde Pezold i øvrigt allerede ved det Tidspunkt, hvortil vi ere komne, forladt Danmark (1757). A f Brødrene J a r d i n var den yngste, L o u i s H e n r i , aldeles betydningsløs som Arkitekt og var kun „et Appendix“ 4), der i Følge Kontrakten fulgte med Broderen, der var indkaldt for at opføre „Marmorkirken“ . Derimod vare K i c o l a s He n r i J a r d i n , Kobberstikkeren J o h a n n M a r t i n P r e i s l e r fraK iirnberg og den svenske Maler K a r l G u s t a f P i l o duelige og ansete Kunstnere. Den ualmindeligt alsidige og talentfulde Kurnberger M a r k u s *) Sml. Thiele Side 47. 2) Dette er bemærket af Thiele anf. St. og synes at fremgaa af forskjellige Breve fra Kristian VI til Schulin (fra 1737), som op­ bevares i Gehejme-Arkivet og ere m eddelte af Professor Jens Møller i Mnemo syne III, XCIY. 3) Side 53, — ligesaa W einwich, Side 136. 4) Thiele, Side 99. — Han døde den 8. Oktober 1759 (Unv. Bibi. Mskpt. Wied. Sml. Fol.).