EfterretnOmJohannesWiedewelt

31 N a t o i r e 1), Professor ved Akademiet i Paris og Direktør for det berømte franske Akademi i R om 2). Denne Kunst­ ner, der, skjønt han var E lev af le Moine, aldrig opnaaede nogen stor Betydning som Maler, men som derimod skal have været en udmærket korrekt Tegner, har vist nok som saadan ikke været uden Indflydelse paa vor Kunstner og undlod i øvrigt ikke at staa den talentfulde Nordbo bi med Raad og Daad. I Natoires gjæstfrie Hus lærte han ogsaa dennes aandrige Søster, en begavet Pastelmalerinde, at kjende3). Rimeligvis har Wiedewelt, i det mindste i Førstningen, mest bevæget sig blandt det franske Akademis Medlemmer4); af andre fremmede Kunstnere kom han i Berørelse med R a f a e l M e n g s , hvis Fader Ismael Mengs jo var en Kjøhenhavner og Lærling af vor Kunstners for­ længst afdøde Onkel Peter Jochumsen, med Mengs’ Svoger, Ridder A n t o n M a r o n , med P o m p e o B a t t o n i 5), med Gr i amb a t t i s t a C a s a n o v a , den senere Direktør for Kunstakademiet i D resden6), og vel sagtens ogsaa med de tyske Malere A d o l f F r i e d r i c h H a r p e r (død 1806), G e o r g A d a m N a g el (født 1 71 2, død 1779), som før 1750 havde besøgt Danmark, den würtembergske Hofmaler B e y e r og en middelmaadig preussisk Landskabsmaler R e c l am , som alle vare Omgangsvenner af Winck elmann7) og vel saaledes ogsaa af Wiedewelt. A f Nordboer om­ gikkes han A n t o n i u s M ü l l e r , der først i Begyndelsen *) Sml. Breve fra Natoire til Wasserschlebe af 17. Septbr. 1754. (Wasserschl. Pap.) 2) D ette havde sine Lokaler i Palazzo Moncini, hvor ogsaa Natoire havde Bolig. Justi. 3) Sml. nye kgl. Sml. Mskpt. in fol. 111, h. — 4) D isse omtales m eget ufordelagtigt af W inckelmann i Brev til Berendis af 29. Januar 1757. Goethe: W. u. s. Jahrh. 5) Denne var enV en af Mandelberg (Prof. Hviid i „Minerva“ 1786: Mandelberg omgikkes i Rom med W inckelmann, „ P o m p e i , B a t t o n i “, Mengs) og saaledes utvivlsom t ogsaa af W iedewelt. 6) Mskpt. 1396 n, — Brev fra W inckelmann til WTied ew elt, Rom den 3. Februar 1762 og 24. Maj 1764 (Dassdorff II, Side 266 ff). 7) Justi II, Side 14.