EfterretnOmJohannesWiedewelt

22 Wiedewelt at blive antaget i G u i l l a u m e C o u s t o u den y n g r e s Værksted. Hos denne Dekadencens navnkundige Billedhugger var der ganske vist meget for den unge Kunstner at lære, navnlig i Henseende til Marmorets tek­ niske Behandling; i de fleste andre Henseender kunde derimod Coustou ikke i Længden tilfredsstille den unge Nordbos sunde og ufordærvede Kunstnernatur. Coustou kjendte eller agtede hverken Naturen eller Antiken, men kun sin fordærvede Tids yppige Smag og forskruede Unatur. Hans Antiker, siger Houssaye, vare ikke i Bom, men i Versailles, og hede Coysevox og Coustou. Det var ikke Begejstringen for det skjønne, der luede i ham, men Overfladens Vellyst. Den Skole, han tilhørte, havde op- naaet at afføre Marmoret dets kyske Nøgenhed1). Sin Navnkundighed skyldte han mere sin Slægts R y end sine egne Værker; „il vivait, ou plutôt il sommeillait, avec les artistes de son temps, et faisait exécuter ses ouvrages par de jeunes sculpteurs sans fortune, dont le talent était peut-être supérieur au sien“ 2). A t Wiedewelt imidlertid, trods sin kyske og ufordær­ vede Kunstnernatur, ikke ustraffet var Coustous Lærling i henved tre Aar, ses — bl. a. — af de første større A r ­ bejder, han efter sin Hjemkomst til Fædrelandet udførte, Grupperne i Fredensborg. Skjønt han, inden han skabte disse, havde gjort grundigt Bekjendtskab baade med An­ tiken og med dens begejstrede To lk, Winckelmann, bære disse Arbejder dog endnu umiskjendelige Spor af Coustou, hans Skole og hans Tid. Opholdet i den dyre B y udtømte snart den fattige unge Kunstners faa Hjælpekilder, og maaske havde han maattet vende hjem efter et kort Ophold i Paris uden at have *) Justi: Winckelmann II, Side 80. 2) Saaledes D u p ré, som udførte Frontonen til Ste. Geneviève for ham. Biogr. univ. art. Coustou, — Nagler: Neues allg. Kiinstler- L e x .; — d'Argenville: Yie des arch, et des sculpt., — Lessore: Ene. des gens du monde.