EfterretnOmJohannesWiedewelt

256

Tre Fjerdedele af et Aarhundrede ere henrundne siden lians Hedengang, men ogsaa vi, som leve nu, burde, mere end det sker, med Taknemmelighed og Vemod mindes hans lange og hæderlige Liv og Virken og hans sørgelige Død. Thi hans Ungdoms Forsæt, at grunde en Koloni af græsk Skjønhed i sit kolde og mørke Fædreland, hvortil Winckel- mann skjænkede ham sin Velsignelse, hans mamgesidige og uophørlige Anstrængelser for at naa dette Maal, hans rast­ løse Kamp og Møje i et L and , hvor baade Forbilleder, Lejlighed og Paaskjønnelse fattedes, hans bitre Armod, hans sørgelige Død og endelig den Glemsel, hvori Thor- valdsens straalende Frem træden nedsænkede hans Navn, — d e t t e er i faa Ord Wiedewelts tragiske Skæbne og H i­ storie x) ! Der ude staar endnu S tøtten paa hans Grav, sunken til den ene Side, medtaget af Vind og Vejr, skjult af Buske og Hækker, vanskelig at finde. Gravhøjen selv er sunken sammen ; dens Sted om Sommeren bevoxet med alenhøje Tidsler, om Vinteren skjult under den dybe Sne eller under henslængte visne eller halvraadne Kranse. En anden har for nogle A ar siden fundet sit sidste Hvilested i den samme Grav, hvor man i 1802 jordede L iget af „Dan­ marks Phidias“ ! Kunstelskeren med S o rg , at næsten alle W iedewelts Værker i Fredensborg, endog i den kongelige Særhave, i større eller min­ dre Grad ere lemlæstede. D et samme gjælder om nogle af Ar. bejderne paa Assistens Kirkegaard. 0 Justi II, 84 f.