EfterretnOmJohannesWiedewelt

227

„D e tilgiver mig min H e rre ! at ieg ikke kan give Dem nogen idée til det forlangte! V e l kan ieg spøge, men ikke i alvorlige T in g ; læs udj Homer. Odyss : hvorledes Ulysses kom tilbage til Ithaca , ingen kiendte ham uden hans Hund A rg u s , men den døde a f Glæde om ieg erindrer det rig­ tig “ . K u n et eneste Sted i Kunstnerens egenhændige Op­ tegnelser, hvoraf foran staaende P røver paa hans redebonne Tjenstvillighed og godmodige Lun e ere tagne, findes et lidt skarpt S var til en opblæst V indmager, hvem W iede- welt revser saaledes: „M in Herre. Det havde været uartig a f mig om ieg i forgaars vilde have giendreven Deres moersomme Portelling om den gamle Bygningskonst; ieg hørte derpaa, loe, tauv, og gik hiem ; D e fortalte om V induerne i Salomons Tempel og mange andre T ing . . . . F røken R . maatte saa gar grine, da hun hørte Tale om Speylglasset i Vinduerne i Libanons skovs Hunsz. K iæ re H r. D . B liv paa Deres egen fahrtøi, staae fast paa en Sand P ram , men vov dem ikke ud paa en galley. D e vil vist kullseyle. Ie g vil ellers hiælpe dem til en liden Lougen (Løgn ); forteli deres gode venner at vinduerne i det Huus Salomon byggede til Pharaos Daat- ter . . . . vare a f Speylflor eller og Postpap iir; D e kan gierne have giennembladet Levningerne a f Palm yre, B a l- bek Persepolis og mange flere og dog være en K e tte r udj det F a g “ D e foran staaende An fø relser, som ere uddragne af et Haandskrift i det store kongelige B iblio thekx) , synes efter Skriften at dømme, — thi paa en enkelt Undtagelse nær mangler Tidsangivelse, — at skrive sig fra Kunstne­ rens modnere Manddoms A a r. V i ville nu se ham i hans affældige Oldingsalder og følge ham til det sidste.

Nye kgl. Sml. Mskpt fol. 111, 1. 1.

is*