EfterretnOmJohannesWiedewelt

174

Ledighed naar det befant sig i T ran g “ J), — som om det ikke altid befandt sig i T rang! Hvis nogen af Akadem ikerne efter denne B esked endnu har været sangvinsk nok til at baabe, blev saadant Haab bortvejret ved Finanskollegiets Skrivelse a f 2 1. M a j, hvori det meddeltes, „at Academ iet ikke kunde frietages fra den a f H s. Mayt. paabudne A fko rtn ing af 6 % “ 2)- Man maatte altsaa finde sig i sin Skjæbne og se sig om til alle Sider, om det ikke skulde være muligt at op­ dage en Post, hvorpaa man kunde spare, — spare endnu mere, end man gjorde og bestandig havde gjort. Man saa ingen anden Udvej end at udsende en Pensionær mindre end ellers, og vedtog at anmode Præ ses om „a t tilbage­ holde et Reisestipendium for med samme at bestyre de Udgifter, hvortil de 300 R d l. have været employeret , som efter allerhøieste B efaling afko rtes a f Accidemiets aarlige Fond “ 3). Dette skete i Ju n i. — Den 29. A vgu st fremlagde D irektøren en Skrivelse fra Præ ses, hvori det tilkjende­ gives A kadem iet, at det første ledige Rejsestipendium skulde tilfalde Medailløren G i a n e l l i , — en Sag, hvorom der længe havde hersket Strid mellem Abildgaard , der tog sig meget a f den nævnte Medaillør, og de øvrige P ro ­ fessorer 4). E n T røst i al denne Modgang var det dog, at A k a ­ d e m i e t f i k d e n s a a l æ n g e b e g j æ r e d e L o t t e r i s a l overladt til Udvidelse a f Ornamentskolen. D e r blev saa stærkt Tilløb af Læ rlinge, at man maatte afslaa ikke faa Begjæ nnger om A d gan g sk o rt5). I Forsam lingen den 1. Ju n i ( 17 9 1) vedtog Akadem iet „ Su jetter for Concours for de store P rem ier “ , deriblandt

0 Akad. Dagebog, 1791. 2) S. St. 3) S. St. *) S. St. 5) S. st.