EfterretnOmJohannesWiedewelt

115

velse af dette berømte Monument, „das erste von allen, welches die Dänen mit Recht als den Triumph des groszen Meisters betrachten, das in höchsten Style gearbeitete kolossaliche Begräbniszmonument Friedrichs 5.1) “ , og som fremfor alle hans andre talrige Arbejder har gjort hans Navn berømt. Af to Trin — af gulflammet akershusisk Marmor — stiger man op til Sarkofagens Fodstykke, der, ligesom de øvrige Sokler og Søjlen bag Kisten er af blaat lilienskjoldsk Marmor. Urnen oven paa Søjlen er af sort, alt det øvrige af fineste hvide italienske Marmor. Fodstykkets eneste Prydelse er et omtrent én Fod bredt Ornament af fint udarbejdede og skjønt slyngede Akanthusblade. Oven paa et andet og mindre Fodstykke staar den mere end 6 Alen lange og 3 Alen høje Sarkofag. Dens Endestykker bære tykke B ladguirlander; for oven paa den mod Beskueren vendte Side ses simple, men fint udmejslede Bladornamen­ ter og midt paa samme Side et stort Relief mellem tvende flade riflede Lisener med — overflødige — Bladprydelser i Riflerne. I Midten af Reliefet en lavrbærkronet Hjælm hvilende paa et Skjold, hvorpaa Lynstraaler og Tordenkile, en efter hine Dages Tænkemaade ingenlunde besynderlig Hyldest at bringe den fredelskende, nydelsessyge og alt andet end olympiske Frederik V.s Manes. P aa begge Sider heraf tvende kvindelige Skikkelser, de to inderste staaende, de to yderste fremad skridende. Disse F igurer betyde — efter den officielle Udtydning i Akademiets Expositions­ katalog for 1778 — Forsigtighed, Standhaftighed, F red og Lyksalighed, men Allegorien er saa mørk og utydelig, at man, som det af den følgende Beskrivelse vil ses, lige saa godt kan holde dem for Bellona og Hygieia med Han- J) E c k . 155. — Modellen var i halv Størrelse og stod for sig selv i et Slags Kapel, som var skilt fra den store Sal. L y s e t faldt alene ned oven fra Kuppelen, og dette foraarsagede en yp p er­ lig Virkning. Biiscliing 282, Hennings 100 f. 8 *