DrejersKlub_1903

h am til U dødeligheden, m edens »mangen mægtig og h ø jb a aren H erre alt længe er undflyet sin forskyldte Skændsel i Fo rglem ­ melsens evige Nat«. Studsende saa m an for h v ert Skridt, m an gik, Skaren vokse og vokse; m ed Glæde saa man endog sine U venner d er; th i det var, som om Fæ d reland et den Dag havde ophæ vet alt Had mellem sine værdige Sønner, og m an agtede og yndede dem, fordi de v ar retfæ rdige m od Gerner. Det v a r et betagende Syn al se denne m y ld rende V rim ­ mel om Kisten, den blandede Skare af alle A ldre og alle Stænder, alle utaalm odige efter at blive delagtige i den Æ re at have b aa ret denne sto re Mand til Hvile, alle »stundede frem mod Kisten, som hine fromm e andæ g­ tige m od een dem hellig Relikvie eller som kæ rlige V enner mod en bo rtd rag end e b ro ­ derlig Vens sidste Favntag«. Højtidelig for­ sik rer Rahbek: »Jeg h a r stundom h ø rt Mængdens Skrig; men den Dag h ø rte jeg D anm arks Stem ­ me«. Stemningen v ar stæ rk og mægtig, Jo rd e ­ fæ rden blev, som Storm siger, »mere end kongelig«. Man reves om Gerners Billede, og D igterne skrev Sørgesange og E p ig ram ­ mer. Af disse v ar Suhms alm indelig yndet, det lød: »Paa D anm ark s S kuldre G erner bragtes til sin Grav, da H im len sm iled og sit Rifald gav«.