DrejersKlub_1903

155

Im id lertid rygtedes det, at Gerner af sine foresatte ikke behandledes med fornøden Anerkendelse, og d er rejste sig en sand Storm i K lubben mod Marinens davæ rende Gene­ ralsek retæ r, G eheim eraad F. C. Rosenkrantz, som p aa alle Maader søgte at tilsidesæ tte Gerner til Fordel for een af hans sam ti­ dige, G eneralad judan t E. W. Stibolt. Da Chi­ kanen tog til, tog det saa stæ rk t paa Ger­ ner, at h an blev syg. Den 26 December 1787 rygtedes det, at h an »af Ærgrelse« havde faaet Apopleksi, og N atten der paa døde han til sto r Sorg for alle h an s mange Venner. I D rejers K lub vakte det Raseri; i F o r­ vejen havde m an ikke sto r Sympati for de Em bedsmænd, d er endnu fungerede fra Guld- bergs T id ; desuden v ar Rosenkrantz af den A rt Adel, d er v ar Genstand for Borgerstan­ dens Foragt. Man besluttede sig derfor til ved G erners Jo rd efæ rd at give h am en saa- dan Hyldest, at den paa een Gang hædrede ham . B orgerstandens duelige og b u n d hæ d e r­ lige, men i høj Grad foru retted e R epræ sen­ tan t, og gav h an s M odstander og Forfølger en gavnlig Læ re om , hvad Folkevilje og Folkestem ning betød. I den mægtige Demon­ stra tio n , K lubben ved H jæ lp af faa Dages Agitation fik sat i Stand d. 2 Ja n u a r 1788, viser sig tydelig den sto re Indflydelse, den p aa dette T id spunk t havde paa den offent­ lige Mening. Rahbek sk ild re r Begravelsen, da Gerner b ares til Jo rd en »paa D anmarks Skuldre«, da det danske Folk overleverede