DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

90 nyeste Tid gaar man til Gjengjæld mere og mere til den modsatte Yderliglied. Tidligere var Arbejdet i Værkstedet Livsværket, derfor tog det den overvejende og sikkert for stor Del af Døgnet — nu er der en noget beklagelig Trang til at gjøre Arbejdet til det næsten sideordnede, som kun lægger Beslag paa en forholdsvis ringe Del af Døgnets Timer. Længst fremme i denne Retning er man ikke i Drejerfaget, men det har dog Interesse i denne Forbindelse og til Sammenligning med gamle Dage at nævne, at den almindelige Arbejdstid for Drejersvende nu i Aaret 1902 er fra 6 Morgen til Kl. 6 Eftermiddag med 1/2 Times Frokost og 1—l 1/^ Times Middag. For Lærlinge gjælder den samme Arbejdstid. Arbejdets Begyndelses- og Slutningsklokkeslet er lidt varierende. Med Laugsartiklerne af 1685 var Udviklingen foreløbig ført til til sit Endemaal. Kun af og til kunde et Reskript gribe ind i F o r­ holdene og anordne Optagelse af en Mester i Lauget, uanset at Lovens Bestemmelser ikke vare opfyldte. En større Begivenhed var det, at Stolemagerne i 1742 udskiltes som et særligt Laug, hvorved de dem vedrørende Bestemmelser udfaldt af Laugsartiklerne, men dette er allerede udførlig om talt under Laugets Historie. Ogsaa Lauget selv søgte undertiden en og anden Forandring indført i de paagjældende Bestemmelser — bortset fra, at Drejerne ganske sikkert, lige saa lidt som de andre Laug, fuldt og helt respek­ terede, men tværtimod paa alle Maader omgik de ny Regeringsbestem- melser, som stred imod den gamle Laugsaand. I 1690 ha r Lauget »følgende Poster opsat og er begierendes for det første: Naar nogen Mester vill forskrifue nogen Suend, da skal det vere oprictig og paa det kand være foruden Suig, da skal den Mester, som vill forskrifue en Suen eller flere, lade det bref underskrifue af Oldermanden, og naar saa at Suenden kommer paa det bref, da skal den Mester hafue hannem som ha r forskrefuet liannem og skal samme mester betalile Suenden, for det andet, naar nogen Suende kommer reisendis som inte er forskrefuen eller nogen Suende bekommer Afsked fra sin Mester, da skal han af Oldermanden henviises till den ældste Mester og siden efter lige indtil den yngste, hos dennem som ingen Suenne hafuer, da gaar de for ældste Mester, mens der som fornefnt ingen Suend behøfver da gaar de fra de ældste till de yngste i de fulde verchsteder, for det tredie, naar nogen U-enighed mellem Mester og Suend kunde falde, som er af ringe Inportans som iche er værd at øfuerløbe Magi