DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

91 straten om, at Oldermanden da med de fire Mestre det maatte bi­ lægge, om begge Parter dermed vilde vere tilfreds, men dersom de iche vill da at søge Øfrigheden.« De to første Punkter vedrørende Svendene bleve approberede, men med Hensyn til det sidste, som jo var en delvis ligefrem Tilbagevenden til den tidligere Ordning, da kunde dette Forslag »paa ingen Maade tillades.« I Midten af det attende Aarhundrede var der paany en alvorlig Bevægelse imod Laugene. Man rettede, som iøvrigt ofte tidligere, særlig Opmærksomheden mod de store Omkostninger, der var for­ bundet med at blive optaget i de fleste Laug. Der krævedes Oplys­ ninger i saa Henseende, og Drejerlauget ses at have faaet Skrivelser derom i 1750 og 1754. I Aaret 1754 udkom saa Kong Frederik den Femtes P lakat, som fastsatte fuldstændige Regler for, hvad Laugene maatte opkræve. I Drejerlauget maatte for Læredrenges Indskrivning kræves 4 fy til Laden. Ved deres Udskrivning ligeledes 4 fy. Beløbet var det almindelige for de fleste Laug, ved enkelte betaltes mindre, f. Eks. Dugmagerne, Kobbersmedene og Tøjmagerne 3 fy, ved nogle Laug betaltes mere, til Strømpevævernes saaledes 1 Rdl. Ved Udskrivningen til Mesteraar skulde betales af Drejerne 1 Rdl., hvilket var en Middeltaxt. Ved Indtrædelsen i Lauget som Mester skulde betales til Skuemestrene for Opvartning ved Mesterstykket intet (hos Snedkerne skulde betales 8 Rdl.), til Værktøj og Værelse etc. skulde ugentlig ydes 1 Rdl. Til Laugskassen skulde betales 2 Rdl., til Laugsliuset 2 Rdl., til Ligklædet 2 Rdl., til Oldermanden 1 Rdl., til Laugets Fattige 1 Rdl., til Laugsskriveren 1 Rdl., til »Politie- Betienter for Tils. at ey tracteres« 1 Rdl. Hertil kom endnu et Par Smaaudgifter, saa at Udgiften ialt blev 13 Rdl. 2 fy. Dette var for­ holdsvis billigt — for en Skomager var Udgiften mere end tre Gange saa stor, nemlig 42 Rdl., for en Blytækker 35 Rdl. Tabellen af 1757 havde til Hensigt at lette Adgangen til Laugene, men allerede de følgende Aar fremkaldtes en ny stærk Bevægelse mod Laugstvangen. Særlig Generalprokurør Stampe var ivrig i denne Be­ vægelse, og han fik Støtte hos Kancelli og Kommercekollegium. Be­ vægelsen førte til Reskriptet af 1761, hvis ledende Tanke var denne imod selve Laugsordningen stridende Sætning, at »det udi en vel indrettet Stat ikke lettelig bør formenes Nogen at ernære sig paa hvad lovlig Maade, han bedst ved og kan.» For fremtidige nye Laug maa Op-

Ydelserne til Lauget.

Bevægelsen mod Laugene.