DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

8 Konkurrence fra Drejerne paa Tøjhuset, Drejerne under det borger­ lige Artilleri og Drejerne blandt Brandfolkene. Ibland t de Militære, saavel af Land- som Søetaten, findes derhos Fuskere i Overflødighed. Der klages videre over, at der holdes Drejerværksted paa Manchester- fabrikken, medens Arbejdet tidligere var udført af en Laugsmester, og at det Samme er Tilfældet paa Guldhuset, i Forbedringshuset og paa St. Hans Hospital. Men særlig uhørt er det, at man h a r givet Slaverne Lov til at dreje under Ledelse af én svensk Omløber, som har gjort sig skyldig i forskjellige Forbrydelser. Siden han blev op­ daget af Politiet hos en Bendrejer, »har man set Slaverne løbe om­ kring paa Gader og Stræder med noget, der skal være Drejer-Arbejde og er det liderligste Fuskeri, og for Publikum , der i sin Forblindelse kjøber det, det største Bedrageri, hvormed de, det første de skal bruge det, kommer til en Mester for at sætte det i Stand.« Det tilføjes der- paa: »Enhver ærekjær Mand afviser dem strax«, men der er alligevel Mestre, som, »da maaske Mangel og Trang driver dem dertil«, gjør Fuskeriet brugeligt. Saaledes er da Faget — »det Arbejde, som i andre Stæder Drejerne forfærdige i 1000 Dele, have de her næppe i 100 vis« — haard t tryk ­ ket, vanskelige ere dets Forhold oprindelig, vanskeligere gjøres de. Og Hundrede Aar senere, i 1896, indgives til den da nedsatte Toldkom­ mission fra Haandværkets og Industriens Toldudvalg en Fremstilling, hvori det hedder om Trædrejerne: »Dette Fag udgjør den langt overvejende Del af Drejerlauget og er baade for de finere og simplere Arbejder saare uheldigt stillet under den nuværende Toldlov. Det er kun med den yderste Anstrængelse og Resignation, at det hidtil har formaaet at existere i trykkede Kaar, og det endda kun med stadig Frygt for og Udsigt til, at endog denne beskedne Tilværelse vilde blive umuliggjort paa Grund af Udlandets overvældende Konkurrence. De høje Priser paa dets som oftest told­ pligtige Materialier, den høje Arbejdsløn og dets lille Afsætningsomraade bevirke, at dette danske Haandværk, som h a r en 250-aarig Tradition at bygge paa, tidligere eller senere maa bukke under i Kampen med den udenlandske Storindustri, der fylder vort Marked med sin Over­ produktion af billige, men som oftest slette Varer, naar det da ikke gjennem en ny Toldlov faar en effektiv Støtte i denne Kamp, en Støtte, der maa være betydelig større end den, som den nuværende Told yder, for at kunne give Faget Haab om at faa Udbytte af sine ihæ r­ dige Anstrængelser.« Fremstillingen af 1794 havde i hvert Fald ikke nogen øjeblikkelig Virkning, og forblev paa nogle Punk ter frugtesløs lige til vor Tid, Told­ satserne ere ikke blevne forandrede efter 1896, men i Toldkomm issionens