DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

7 Politis »General Tabel over Laugenes og Korporationernes Interes­ senter og Mestre, samt Svende og Drenge i Kjøbenhavn« haves offi­ cielle Tal til Sammenligning. De første ere fra 1727. Da ha r Drejer- lauget kun 9 Medlemmer, men Stolemagerne er paa dette Tidspunkt netop udskilte, og deres særlige Laug har 10 Medlemmer. I 1743 staar Drejerlaugets Medlemsantal endnu ved Tallet 9, i 1771 er Tallet steget til 12, i 1780 er det i Følge Kvartalsbogen 17, ved hvilket Tal der forblives i en Aarrække. Det holdes endnu i Aaret 1800; i 1810 er Tallet 16, i 1820 er det 15, ved 1830 lidt højere, nemlig 19, hvor paa det i 1841 viser sig at være steget til 27. Aaret efter er der 26 Mestre i Lauget, og fra samme Aar ha r man en Opgjørelse over Svendenes Antal, som var 35, og Drengenes, hvoraf der ialt var 32. Til disse Tal kan føjes, at Lauget i 1861 talte 21 Medlemmer, i 1874: 17, i 1878 paany 21, i 1890: 37, i 1895: 50 Medlemmer og nu i Aar 1902 ialt 68 Medlemmer samt Enker. Lauget var efter Forholdene be- tydeligst i det syttende Aarhundrede, det stagnerede i det attende Aarliundrede, det sygnede og holdt ikke Skridt med Udviklingen efter at Midten af det nittende Aarhundrede var passeret, det tog sig stærkt sammen mod Slutningen af det samme Aarhundrede, og det er gaaet ind i det tyvende Aarhundrede med et anseligere Medlemsantal, end nogensinde før under dets Bestaaen, og ha r da antagelig endnu en lang Levetid foran sig. Noget stort og absolut velstillet Fag ha r dette Laug dog aldrig repræsenteret, og mange Vanskeligheder have Drejerne havt at kæmpe med, i Fortiden som den Dag i Dag. Vi have to officielle Frem ­ stillinger, der give Billedet af Forholdene, som de vare for Hundrede Aar siden, og som de ere i vor Tid. I et i 1794, da en Kommission behandlede Haandværkerfor- holdene, af Drejerlauget indgivet »Promemoria« peges paa, at der i Lauget er 17 Mestre, og disse have kun 9 Svende (til Sammenligning kan anføres et senere gunstigere Tal: i 1820 er der 15 Mestre i Lauget med 18 Svende), at de fleste Drejermestre slet ikke kunne holde Svend og »derfor saa godt som arbejder med egne Hænder, th i at en saadan Mand kan holde en Dreng er ikkun en liden Trøst, fordi der skal lang Tid til at bringe en Dreng saavidt, at han kan fortjene sin egen Føde«. Der peges dernæst paa, at der er saa mange Fri- mestre, »at næppe nogen Profession er saaledes fornærmet.« Dernæst er der Konkurrence fra Drejermestrene paa Holmen med 16 Svende og 4 Drenge. »De haver deres Dagværk, som de kan forfærdige fra om Morgenen indtil om Middagen Kl. 1, den øvrige Tid af Dagen anvendes til at arbejde for Publikum , alt under den Friheds Maske, at de haver Lov til at arbejde for deres Officerer.« Endvidere er der