DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

83

Derefter hedder det: »For det Søtende naar noget er i Voris Lau at bestele, da maa iche nogen aff Voris Lausbrødre gaa bort aff Lauet før alting er be- bestelt Vnder 3 $ Straff, iche heller maa nogen aff Voris Lausbrødre Sige paa andre Steder, huad Vdi Lauet besteles Vnder Voris Laus Straff som er 6 $.« Endelig slutter de første Laugslove med følgende to Paragraffer, der k lart viser det hele Laug som et Kompagni- og Interessentskab, hvor man handler i Fællesskab til fælles Fordel: »For det attende maa ingen aff Voris mestre Kiøbe noget fremet dreyet arbed til Sig Vden det tilforen er det helle Lau tilboden, og de da gifue dennem forlof at Kiøbe, huem heri mod giør, skal Være i Voris Laus Straff 6 Rdl.« Og: »For det Netende naar der er 2 tylter Tømer Ved Stranden at selge, da maa ingen af Voris mestere deraff Kiøbe, før det blifuer det helle Lau tilboden, paa det at den ene deraff Kand faa Saa Vel Som den anden, huem lier imod giør, skal Være i Voris Laus Straff, som er 6 Rdl.« Disse Laugslove af 9de Maj 1652 dannede i det væsentlige Grundlaget for Laugslivet i over 200 Aar. Ganske vist, der skete Forandringer, men selve Aanden og de ledende Principper bleve i det væsentlige staaende, til Trods for forskjellige Attentater, indtil den ny Tid for Alvor holdt sit Indtog ved Næringslovens Gennemførelse i 1857, men selv da bleve de gamle Former kun langsomt og ikke ganske forladte. De sexten Mestre, der i 1652 gav deres Underskrift med »egen Handt« paa uvægerligen at holde de vedtagne Love, bandt jo nok sig selv derved, og hver ny Laugsbroder maatte underkaste sig Be­ stemmelserne, men den høje Øvrighed, Borgmester og Raad, og kongelig Majestæt havde endnu ikke givet Skraaen Segl og Avtoritet. Dette skete først endel Aar senere, og selve Ceremonien var saa vidt­ løftig og langsommelig, at den tog 12—15 Aar. Laugsvæsenet var jo langt fra noget nyt og uprøvet, da Drejer­ lauget stiftedes. Andre Laug havde bestaaet længe før det, og alle Ceremonier og Skikke vare byggede paa mangeaarig Tradition. Allige­ vel vare Børneaarene sikkert ikke lette. Krigsperioden og den følgende Indførelse af Enevoldsmagten skabte Vanskeligheder af forskjellig Art. Samtlige Laugsartikler bleve efter 1660 gjennemsete og forandrede, thi Laugenes Selvstyrelse og delvise Uafhængighed af Myndighederne var ikke velset (Carl B ruun: »Kjøbenhavn«). I 1664 afgav Statskolle- giet en Betænkning, hvori det udtaler sig imod Laugenes Egenraadig- 6*

Tider og Forholcl.