DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902
84
lied i at optage og udelukke Medlemmer, saa vel som i at begrændse den enkelte i den frie Udøvelse af hans Næring. Laugenes Ret til efter eget Tykke at holde sine almindelige Sammenkomster betegnes som farlig og bør derfor afskaffes; saadanne Laugsmøder bør kun tillades, naar Kongen, Magistraten eller Stedets Øvrighed paabyder dem, hvorhos den Jurisdiktion, Lauget ha r udøvet over sine Med lemmer, maa ophæves eller dog indskrænkes. Ret store Følger havde disse Bestræbelser vel ikke, men det følger af sig selv, at de ikke lettede den første Tid for et lille nyt Laug som Drejernes. Dog, ogsaa dette Laug gled ind i Ensemblet, det hele Datidens Laugs- billede: Laugsforsamlingerne, hvor Oldermanden med Bisidderen eller Bisidderne ved sin Side thronede foran den aabne Lade — og Drejer nes Lade var særlig smukt og kunstfærdigt udført — og smykket med Laugsmærket. Her foretoges nu de forskjellige Forretninger, Drenge indskreves i Drengebogen, Mestre optoges under de fastslaaede Cere monier, Kjendelser afsagdes, Forlig mægledes og Bøder indkasseredes. Vare disse Forretninger til Ende, kom »Nachspielet«. Laden blev baaren ud — den maatte kun være til Stede ved Alvoren — og nu begyndte Lystigheden. Øltønden var nu Samlingsmærket, og Tobaks piben var den frie Samtales Befordrer. I Løbet af Tredserne maa Lovene — Laugspapirerne indeholde intet derom — være blevne giennemgaaede og reviderede, og Older manden, Niels Rasmusen, ha r derefter henvendt sig til Kjøbenhavns Magistrat for at faa Bevilling paa Laugsartiklerne, saaledes at disse fik fuld Retskraft, hvilket selve Laugets Vedtagelse ikke kunde give dem, og han ha r tillige, som det vil ses, havt adskillige Forestillinger at gjøre paa Laugets Vegne. Den 12. August 1668 gaves da Underskrift paa et Dokument, der indlededes som følger: »Præsident, Borgemestere oc Raadmend udi den Kongelig Fry Rigs oc Residentz samt Stabell Stad Kiøbenhaffnn Giøre W itterligt: Att Efftersom Erlig oc Wellforstandig Mand Niells Rassmussen Dreyer oc hans Bysiddere, paa samtlige Dreyernis vegne her i Staden, Oss Tjenstevilligst andraged oc Tilkiende gifued hafuer, hvorledes de Svenne og Drenge som Handtverched hos dennem Lærdt hafuer ey Udj an dre fremmede Steder paa Handteverched kunde reysse, passere oc vorde antagne saasom Andre Tyske Steders Svenne, Oc det formedelst, de her inted eget Laug oc Ambt hafue; Desligest hafue de Oss oc tilkiende gifued, at oc atskillige Uordninger og Stridigheder mellem dennem oc deris Svenne offte skal indfalde oc anden Uskikkelighed i deris Handteverch skal Begaaes Saavelsom oc at ochsaa meged Dreyed Arbeid af Fuskere oc andre her skal indføris og Selgis, den-
Artiklerne af 1668.
Made with FlippingBook