DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

73 cipper og Næringsloven, men netop derfor i Strid med Laugsopfattel- sen og med de Tanker, som endnu liavde været ledende ved Ud­ arbejdelsen af Lovudkastet, der vel pegede ud mod den ny Tid, men beholdt et solidt Fodfæste i god gammel Sæd. Lauget afslog at fore­ tage de krævede Forandringer og besluttede at fortsætte sin Bestaaen »under de gamle Former«. Nu følger en 30-aarig Overgangsperiode. Man fastholder i denne »de gamle Former«, ændrer lidt hist og her, men gjør ikke Skridtet helt ud (Se under »Laugets Love« og »Oldermænd«). I Slutningen af F irserne begynder den ny Tid at vise sig. Man deltager livligt i Fagmødet under Udstillingen 1888, der vedtages i 89 en ny Pris­ kuran t, og der udgives en af Bisidderen L indhard forfattet Piece om Tolden paa indført Drejerarbejde, der agiteres for første Gang alvorligt for at faa nye Medlemmer, og O ldermand Clausen kan give den glæde­ lige Meddelelse, at Lauget ha r faaet et Legat, stort 1000 Kr. og skæn­ ket a f Snedkermester Claus Detlef Heinrich Willrodt til Fordel for trængende, i Stiftelse værende Medlemmer af Drejerlauget. Hertil kom et særligt Julelegat. Lauget viste senere sin Erkjendtlighed ved at op­ hænge et Billede af Legatstifteren i Laugssalen i Haandværkerforeningen. Med Oldermand Lindhard kommer Nytiden, i hvilken man, uden paa nogen Maade at bryde med Traditionen, bygger kraftigt op og resolut indretter sig med Tidens Forhold for Øje. Der virkes under nye Laugslove, skjønt der heller ikke nu kunde faas Stadfæstelse, og Lauget slutter sig nær til det store Organisationsarbejde indenfor Haandværket og bliver Medlem først af »Fællesrepræsentationen for dansk Haandværk og Industri« og senere tillige af Arbejdsgiverfor­ eningen. Samtidig omfatter man stadig Toldspørgsmaalet med den mest levende Interesse, men medens man her, hvor andre have Af- gjørelsen, hidtil intet ha r naaet, lykkedes det, hvor egne Kræfter vare nok, at udrette saa meget, at Lauget blev styrket og voxede i Med­ lemsantal, Betydning og Anseelse. Man traadte desuden fra første Færd i et venskabeligt Forhold til Kunstdrejerforeningen, og i den til Generalforsamlingen i 1891 knyttede Fællesspisning deltoge saa­ ledes 27 Kunstdrejere. I det Hele udrettes der meget ved selskabe­ ligt Samvær i Lauget, og ved en Række Sammenkomster ved for­ skjellige Lejligheder styrkes Sammenholdet og udvikles den kollegiale Følelse. At man arbejdede i Forstaaelse med Foreningen »Danmarks Drejere«, senere omdøbt til »Drejermestrenes Centralforening«, for hvilken L indhard ogsaa blev Formand, er en Selvfølge. Her en kort, skematisk Oversigt over Virksomheden i denne Periode, som ligger Øjeblikket saa nær, at dens Betydning kan over­ skues af alle: