DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

72 dem Lejlighed til at erhverve de Færdigheder og Kundskaber, der kunne være nød­ vendige for dem som Haandværkere og vordende Statsborgere. b. At vedligeholde og hævde den Anseelse, som Duelighed alene kan skjænke den, der vil befatte sig med og udøve et Haandværk, ved at fordre en fornuftig Prøves Aflæggelse af den Unge, naar hans Læretid slutter, og han agter at indtræde som Svendemedlem, ligesom ogsaa senere ved en ny Prøve, naar han ønsker at være Mestermedlem af Lauget. c. At drage Omsorg saavidt muligt for, at Dygtighed og Ærlighed i al Slags Handling maa være de Egenskaber, som fortrinsvis skulle betegne den i sit Fag fuldt oplærte og prøvede Arbejder, fremdeles at denne kan vedligeholdes og styrkes. d. At understøtte og fremme ældre i menneskekjærlige Øjemed i og for Lauget stiftede Indretninger, saasom Hjælpe-, Syge- og Begravelseskasser, Legater, Stiftelser for trængende Medbrødre og deres Enker o. Fl., samt stræbe at begrunde flere i lig­ nende Hensigt«. Der er Vendinger heri, der læses som en indirekte Protest mod Næringsfriheden. Ikke alene Svende-, men ogsaa Mesterprøven opret­ holdes, og det hedder senere i Lovene, at det er en Selvfølge, at kun saadanne, som have aflagt denne, »erkjendes som Mestere i Faget«. Bedømmelsen af Mester- og Svendeprøver skal ske ved en Komité, bestaaende af Oldermanden, to Medlemmer af Lauget, et Medlem af Kunstakademiet eller den polytekniske Læreanstalt og et Medlem af Magistraten. Lauget skal, som hidtil, styres af en O ldermand og to Bisid­ dere. Svendene skulle vedblivende udgjøre en Del af Lauget, og dettes Medlemmer forpligtes til fortrinsvis søge Medhjælpere blandt Laugets Svende. Af andre karakteristiske Bestemmelser hidsættes sluttelig Følgende: »Det hører til Aanden i det hele Laugssamfund, at indbyrdes Velvillie og Bi­ stand skal knytte dets Medlemmer sammen, og, at ligesom der paalægges disse Pligter ud ad mod andre Medborgere, ligeledes fordrer man selvfølgelig trofast og redelig Handlemaade indad mod Medlemmerne i Lauget. Man venter saaledes, at ingen for­ kastelige Midler anvendes, som Overtalelse eller Forlokkelse af Svende eller Drenge fra anden Mand, at Ingen paa uværdig Maade tilvender sig Andres Kunder, eller Lig­ nende foretages, der ikke stemmer overens med eu sand medborgerlig Adfærd. Sager af denne Natur kunne, hvis Laugsbestyrelsen finder Anledning dertil, blive Gjenstand for Undersøgelse og medføre Erlæggelse af Mulkt til Laugets Fattigkasse og i over­ ordentligt eller gjentaget Tilfælde bevirke Udelukkelse af Lauget. Ved slige Sagers Behandling er Laugsforsamlingen i ethvert Afgjørelsestilfælde højeste Instans, hvorfra ingen Appel kan finde Sted«. I et nyt Laugsmøde, den 12te Oktober 1861, forelagdes Lovene og vedtoges enstemmigt, saaledes at de skulde træde i Kraft den 1. Janu a r 62. Bestyrelsen bemyndigedes til at søge Lovene stadfæstede a f Indenrigsministeriet, men det viste sig, at denne Sanktion kunde ikke opnaas. Som Betingelse for den forlangtes væsentlige Fo rand rin ­ ger paa en Række Punk ter og naturligvis netop saadanne Fo rand rin ­ ger, som vare i nøje Overensstemmelse med Næringsfrihedens P rin

Made with