DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

71 angaaende Næringsforholdene. Man var da ikke saa vidt i Udvikling som senere; der tænktes mere paa Regulering og Omordning end paa fuldstændig Næringsfrihed. Saaledes var der Tale om, at Snedker- og Stoleinagerlaugene skulde forenes og saaledes erholde Ret til at have Drejelad. Drejerlauget udtalte i den Anledning, at det derved for­ mentlig vilde miste det Arbejde, som Snedkerne hidtil havde ladet udføre hos Drejerne, og »naar saaledes ingen udvidet Virkekreds til­ lægges Drejerne til Gjengjæld for det, som betages dem, ville disse ikke kunne finde Erhverv, af hvilken Grund det anses nødvendigt og tilraadeligt, at Trædrejerlauget forenes med Snedker- og Stolemager- lauget «. (I Laugsforsamlingen havde enkelte Mestre stemt imod dette sidste Punkt.) Med Hensyn til de paatænkte Indskrænkninger af Mester­ stykket, saaledes at der kun forfærdiges enkelte Stykker af et Hele, da var Lauget bestemt derimod, men det kunde dog anbefale, at der fremtidig kun skulde udføres »et samlet Stykke i Henseende til Rok­ ken, men at derimod af Skakspillet ikkun udføres et Stykke af hver Del, at Kuglen vedbliver, men Pillen bortfalder.« Iøvrigt fastholdt man i Princippet paa næsten alle Punk ter de gamle Laugsregler. Denne Erklæring af 1848 blev i 1853 enstemmig vedtaget paany og indsendt, forsynet med egenhændige Underskrifter af Laugets samtlige Medlemmer. Da Næringsloven saa er en Kjendsgjerning, ha r der naturligvis været mange Drøftelser i Laugsbestyrelsen og Mand og Mand imellem med Hensyn til den fremtidige Stilling. Protokollen fortæller dog intet derom. Lauget samles, ganske som hidtil, paa de sædvanlige Tider og »med Magistratens Tilladelse«. Der h a r dog sikkert, og Older­ mand Picker ha r været den Første til at hævde dette Standpunkt, været Enighed om, at man vilde fastholde de gamle Former det længst mulige, og man forsøgte gjennem et Forslag til NYE LOVE at gjøre dette i vid Udstrækning. Dette Forslag nævnes første Gang officielt den 27de Ju li 1861, da der meddeles i Protokollen: »Efter Oplæsningen af de foreløbige Love for Laugets fremtidige Existens have samtlige tilstedeværende Mestre (16) erklæret at ville vedblive at være Medlemmer af Lauget.« Disse Loves Hovedbestemmelser ere følgende: »Laugets Formaal er: Ved alle Midler, der staa til dets Raadighed, at virke til indbyrdes Velstand og udvortes Anseelse, og saaledes i enhver Retning søge at fremme sine Medlemmers Tarv. Dette Formaal betegnes fornemmelig i følgende Punkter: a. At Laugets Medlemmer paalægge sig som en hellig Pligt at oplære og ud­ danne de dem betroede Unge til Flid og Dygtighed i Haandværket, ligesom at forunde