DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

40 I hvert Fald hedder det i »Forliget«, uden at det heri nærmere mo­ tiveres, hvorfor dette er vedtaget: Desforuden er idag (18de Sptb. 1677) besluttet »at de Mestere af Dreyer eller Stoelmager Handtwerket, (som) efter denne Dag kom ­ mer i dette Laug skal sidde nedenfor Stolemagere som nu ere i Lauget og ey derom efter denne Dag være eller blive nogen u-enighed, og Stoelmagerne lige Ret med Dreyerne udi Lauget at nyde i hvad Maal det være kand eller brugelig er hos dem«. Og det tilføjes, at »hvem herimod giør sættes til Rette efter vores gunstige Øvrigheds Kiendelse.« Hvad Rasmus Christensen angaar, da havde han iøvrigt i Halvtred­ serne, længe før sin Oldermandstid, selv været i Strid med Laugs- brødrene. Af Restance bogen ses det saaledes, at han 20. Jan. 1656 anden Gang er »gaaet fra os i Lauget« uden at ville indgaa sin Straf, og det siges ham, at han ikke regnes med til det, uden han har be­ talt en særlig Mulkt. Det omtalte Forlig er et Bilag til den egentlige Klage. I denne skildrer Older­ manden for *velædle og velvise Præsident, Borgemestre og Raad«, at Lauget skulde samles den 15de Maj 1680. Han sendte da Bud til Drevig Kl. 6 om Morgenen og bød ham at tilsige Lauget til Kl. 3 Eftermiddag. Kl. 12 sendte han atter Bud til ham og erfarede da, at han var gaaet ud Kl. 8 og ikke vilde tilsige Amtet. Oldermanden lod da en anden Laugsbroder tilsige Lauget til Kl. 4. Saavidt den Dag. Den 21de Maj var Amtsbrødrene igjen forsamlede, og Oldermanden foreholdt da Drevig, om han vilde »give Straf« for sin Modvillighed, men han svarede, »at dersom han gav derfor Straf nogen Skilling, da gav en Skielm.» Oldermanden forklarer videre, at der var kommen Bud fra Di'onningens Slot til ham, Oldermanden, at Lauget strax skulde skaffe fire Dusin Stole, hvilket han lod Stolemagerne vide, at enhver kunde forfærdige sin Part, hvortil Drevig svarede, at »for det Kiøb vilde hand ingen giøre færdige.« Han idømtes da en Straf af 4 Rdl., men »Alt sammen forgiæves«, og Oldermanden maatte sørge for Stolene. Videre var Berendt idømt Straf for »dend Snak, som han førte til Jørgen Tapetmager, angaaende at Giert Jacobsen skulle have sagt, at Jørgen Tapetmager« var noget slemt. Videre havde han givet sig i Klammeri med Giert Jacobsen angaaende en Svend og havde slaaet ham under »Øret baade brun og blaa.« For disse sidste Forseelser havde Berendt været stævnet for Lauget, og han havde da sagt, »at hand vilde gifue dem in Alles 2 Rdl.«, men herpaa kunde man ikke gaa ind, og man beder ham foreholdt hans Trods mod Lauget »baade med Skildsord, Hug og Slag baade udi een og anden Maade.« Kan Berendt Drevig tales til Rette »vil Gud Eder derfor belønne.« Til disse Klagemaal svarer Drevig saaledes (Ortografien moderni­ seret) : Eftersom jeg fattige Haandværksmand og Skatteborger af mine Laugsbrodre, Oldermand og Bisiddere i Drejerlauget siges og tiltales som den, der imod Laugs- brødrene skulde have forset sig i Ord og Gjerning, med Slagsmaal og Skjældsord efter deres Indlægs videre Formælding, saa er overfor deres Ansøgning mit korte og enfoldige Svar, (at) de Godtfolk i den besværlige Krigstid have saa godt som tvungen mig fattige Mand til at give mig i deres Laug, hvor over jeg kom i stor Bekostning, idet jeg først maatte give en Sum Penge til Lauget, og desuden gjøre anden Laugs- Rettighed, saa jeg endnu derfor sidder i Gjæld og Vidtløftighed hos andre Godtfolk,