DrejerlaugetKjøbenhavn_1652-1902

41 og efter at jeg til dem i Lauget var indkommen, har jeg i tvende Oldermænds Tid med dem søgt Lauget og n}rdt Laug og Laugs Rettighed, indtil den 3die Oldermand, Johan Treimann, blev Oldermandssæde betroet, da har han Lauget adskillige Gange ladet forsamle og tilsige og mig ganske uagtet forbigaaet og udeladt, dernæst har han indtaget andre unge Mestre i Lauget, og naar Mandtal er sket dem først opraabt saavel som givet dem Sæde ovenfor mig, og mig, som baade havde været i Lauget før dem og gjort Laugsrettighed saavel som en anden ærlig Mand, i saa Maade dis- honoreret og foragtet, hvoraf anden Ulæmpe og Misforstand er tilvoxet, hvilket dog altsammen ved Laugets forrige Patron, den ærlige, højagtede, velfornemme og nu salige Mand, Bjørn Jacobsen, fordum Raadmand, hans Mellemhandling (-komst) blev eomponei’et og bilagt, hvorom endnu skal findes skriftlig Efterretning og Forlig i Laugsladen, om den ellers til Sagens Oplysning maatte fremfindes, hvilket og af den nuværende Oldermand Jens Christensen er underskrevet og bekræftet, og lovede Jørgen Treimann, at han aldrig skulde gjore mig nogen Hinder eller Forfang i nogen Maade, men nu efter at den salige Mand Bjørn Jacobsen i Herren er hensovet, da begynder den nuværende Oldermand at stille sig an lige paa samme Maade som Johan Treimann gjorde og søger at føre mig fattige, enfoldige Mand i Fortræd og Skade. Efter denne uendelige Sætning henviser Drevig til Rasmus Christensens Er­ klæring og siger, at han intet hellere vil end leve i Fred. Kan det ikke være andet, vil han langt hellere kvittere og forlade Lauget, »om de Godtfolk ellers vil restituere og erstatte ham«, hvad han har ydet til det. Han haaber, at deres haarde Ansøgning vil blive afvist af Magistraten og »dend allerhøyeste gode Gud, som er alle Vel- gierningers Belønner, vil derfor evindelig være og blifue I gode Herrers store og rige Løn.» Rasmus Christensen henviser i sin Erklæring til, at han er en af Laugets Stiftere, og at Drevig er indkommen i hans Oldermands- tid, han ha r gjort rigtig for sig i alle de Poster, som han af Lauget blev foreholdt, og han ha r skikket og forholdt sig, som det anstaar en ærlig Laugsbroder i alle Maal. Lauget viser imidlertid i et nyt Indlæg Drevigs Forsvar tilbage. Han er ikke bleven tvungen ind i Lauget, og naar han ikke er bleven tilsagt til Møderne, er det, fordi han i alle Maader har været Lauget imod. Dommen, som falder i 1681, siger at Berendt Drevig har forset sig grovelig mod Lauget og med Rette højligen skulde straffes, dog skal Straffen denne Gang modereres til 6 Rdl., som strax skal erlægges til Lauget, »og hvis han herefter findes i nogen videre grov Forseelse, da skal han have for­ brudt sit Laug og Borgerskab uden nogen Benaadning.«. Det var — med den sidste Tilføjelse — en haard Dom, og Drevig faldt efter den aabenbart til Ro. I 1682 noteres, at han skylder Laden et ubetydeligt Beløb, men iøvrigt ses han ikke senere at være bleven idømt nogen Straf. — — Saaledes former Livet sig indenfor Lauget i disse første Aar. Der er allerede Strid med en Bendrejer, der skrides ind mod »Fuskere«, der sluttes Overenskomst med Stolemagerne og mødes for Retten med en af dem, der betales Bøder og føres Retssager, og mange Sager kommer i Aarenes Løb til de Tvistigheder, her nu er