DommensDag

91

Han kunde ikke holde et Suk, næsten et Skrig, tilbage. «Ja», sagde der en Herre, som han slet ikke havde lagt Mærke til stod ved Siden af ham, ^det er forfærdeligt.» Kaptajnen saa ind i et Par graablaa, danske Øjne, der skælvede af Forknythed. «Jeg har været ude ved Amalienborg,» sagde den anden, «der staar tyske Skildvagter; det er taget, alting er taget, Kastellet, det hele — . Jeg talte med en Arbejder, han havde paa Grønninge- boulevarden Klokken seks mødt en hel tysk Ba­ taillon med Ulaner i Spidsen, de marcherede mod Østerbro. Og nede ved Kvæsthusbroen siger de, at der vrimler med Tyskere, Artilleri og Rytteri og alting; der kommer stadig flere og flere i Land.» Det sortnede for den gamle Mand. «Fik de ondt?» spurgte den Herre, han havde talt med. En anden havde lagt en Arm om hans Ryg. «Aa nej, nu gik det over.» Herren rystede paa Hovedet: «Aa Gud ja, hvor det dog er sørgeligt!» sagde han som en Fortsættelse af hele den almindelige Tankegang. — «Jeg kan heller ikke begribe det. Vi kunde dog have ført en klog Udenrigspolitik.» Kaptajnen saa med et stort Blik ind i det god­ lidende Ansigt overfor ham. Han var kommen