DetWærnskeInstitut_1814

27

Aar, inden der skete noget afgørende i denne Retning, og i disse Aar blev T rangen dertil sikkert mere og mere følelig, saa meget m ere som Undervisningen i and re Pigeskoler, bl. a. paa G rund af F rk . N. Zahles V irksomhed, g jo rde mægtige F rem sk rid t. Hvad der vanskeliggjorde en større Fo rand ring var Funda tsen , efter hvilken Haandarbejde skal have en Stil­ ling som Hovedfag; og dertil kom , at Pengeforholdene stadig va r trykkende og ikke tillod kostbare Fo rand ringe r. Saa sent som 1848 fo rm aner D irek tionen Md. Hagerup til største Spar­ sommelighed. I Hovedsagen blev altsaa alt ved det gamle, skønt i 1852 den nu 71aarige Md. Hagerup trak sig tilbage. Hun havde da v irket samvittighedsfuldt og opofrende paa Institu tet i 38 Aar. D irek tionen takkede hende hjerteligt og bevilgede hende en Pension. Hendes Gerning overtoges af Jom fru Egede, og i dennes Sted ansattes Jom fru C aroline L ind , der ogsaa var en af Institu tets tidligere Elever. Blev der ikke foretaget væsentlige Æ nd ring e r m ed Hen­ syn til Undervisningen, skete der i en anden Henseende en vigtig F o rand ring , forud for hvilken der gik alvorlige Over­ vejelser i D irektionen. Da de økonom iske Fo rho ld stadig var vanskelige, havde det tiere Gange været paa Tale at sælge In ­ stitutets E jendom , der va r for stor til selve V irksomheden og dog ikke bragte nogen betydelig Lejeindtægt. De Beregninger, m an anstillede, gav im id lertid det Resultat, at det ikke kunde betale sig at sælge, og m an valgte derfor en anden Udvej. Villaen bag ved Hovedbygningen blev i 1852 ind re tte t til Brug for In stitu tet, hvorim od hele Forbygningen benyttedes til Udlejning, og dens store Loft ombyggedes til Beboelseslej­ ligheder. Fo rand ringen kostede ca. 10,000 Bdl.; m en Leje­ indtægten blev betydelig større end før, og Lokalerne i Bagbyg­ ningen kunde foreløbig godt bruges af Institu tet, skønt Pladsen blev noget m indre end tidligere; Børnene fik nu ogsaa Adgang til en Del af den store Have. Institu tet fik saaledes paa en Maade sit andet Hjem, som det beholdt til 1888, og i de føl­ gende Aar synes det ikke i nogen meget følelig Grad at have lidt unde r økonom iske Vanskeligheder. Koleraen i 1853 naaede heldigvis ikke til In stitu tet; der­ imod døde et P a r forhenvæ rende E lever af Sygdommen. Slutningen af Institu tets første 50 Aar synes at være for­ løbet uden større Begivenheder. Inspek tø r — nu E tatsraad —