DetStoreKongeligeBibliothek_1793

5* gjentagne Gange i sine Skrifter omtalt ham med hædrende Ord«8. Indrømmes det end, at Rolfinck burde være nævnet i Tomasinis Universitetshistorie, — for hvilken Udeladelse dog Forfatteren Tomasini maa være ansvarlig og ikke den uden­ for Værket staaende Johan Rode — , saa maa rigtignok al Medfølelse med at hans Navn ikke er blevet draget frem i denne Bog forsvinde, baade ved at læse Udtalelsen af en saa inderlig Forfængelighed, som der lyser ud af Rolfincks Brev, og ved at lære at kjende den skandaløse Fremfærd, Rolfinck har vist, ved at lade dette i Sperlings Navn skrevne Brev komme frem, hvilket er dateret to og tyve Dage før Rolfincks ovennævnte Brev til Sperling, og som formodentlig virkelig allerede var skrevet saalænge forinden. Dette Be­ drageri har den lærde Verden ikke kjendt det mindste til, før det nu er blevet afsløret i dette Skrift om Hensyn til Sperling kan nævnes, at der er bevaret nogle Breve fra Rode til ham skrevne 1627 og 1628, hvilke vidne omVenlighed og Hengivenhed ligeoverfor Studiefællen under Opholdet i Padua. — Tomasini var allerede død 1654. Endnu en Mystifikation, i hvilken. Rode er bleven ind­ blandet, skal omtales her. I Aaret 1636 udkom en Bog i Folio med følgende Titel: »Rhamnusii Satyromastigis Seve- rini Apologia Judicialis qua cujusdam Fortunii infortunium, Liceti licentia lata sententia cohibetur.« Trykkestedet er angivet at være Oldenburg. Det er et satirisk Skrift rettet imod Fortunio Liceto (f. 1577, d. 1 656), en umaadelig lærd Mand, der først var Professor i Philosophi i Genua, Pisa og Padua, saa Professor i Medicin i Padua, i Bologna, og atter i Padua. Denne Bog tilskrev man Rode, og langt ned i Tiden finder man dette omtalt i literaturhistoriske Værker. Man fandt nemlig ud, at »Rhode« vilde svare til »Ruthe« paa Tydsk, og at dette kunde gjengives ved »' og desuden fandt man i Skriftet en stilistisk Form og Tanker, 4 *

R ode«9. Med

Pafivog« paa Græsk,