DetStoreKongeligeBibliothek_1793

52 som kunde ligne Rode. Men denne var en af Liceto’s nære. Venner; han havde mange videnskabelige Interesser fælles med ham, skaffede ham Bidrag til hans Arbejder og hjalp ham ved idetmindste én Gang at udarbejde Registret til et større Værk af ham. At Rode skulde have satiriseret over ham, er utroligt. Men Sagen forholder sig da ogsaa helt anderledes. Fortunio Liceto havde, i Anledning af at en ung Pige havde fastet i lang Tid uden at miste Livet, skrevet en stor Bog: »De his qui diu vivunt sine alimento libri IV,« hvilken udkom i Padua 1612. Atten Aar efter skrev en Portugiser Estevam Rodrigues de Castro, der var Professor i Medicin i Pisa, var Livlæge hos Storhertugen af Florents, og døde 1637, et Skrift imod Liceto: »De asitia,« der udkom i Florents 1630. Allerede Aaret efter gav Liceto Svar i Skriftet: »De feriis altricis animæ disputationes,« Patav. 1631, 40, og saa skrev de Castro Satiren mod Liceto med Pseudonymet: »Rhamnusius Satyromastix Severinus,« der udkom 1636. At Sagen forholder sig saaledes, er oplyst af en Munk Angelico Aprosio Vintimiglia, der havde stor Interesse for Literatur og Bøger. Han boede i Venedig, men havde mange Venner rundt om i Italien og i fjernere Lande; Rode hørte til disse Venner og gjennem ham kom Vintimiglia i Brevvexling med Ole Worm i Kjøbenhavn. Oplysningen om Forfatteren til den omtalte Satire findes i et Skrift af ham: »La Visiera alzata,« Parma 1689; han for­ tæller i dette Skrift, at de Castro havde foræret ham et Exemplar af Satiren og fortalt ham, at han havde skrevet den 5°. Der har hidtil nærmest været Tale om de ydre Forhold, under hvilke Rode levede i Italien, men der er ikke blevet fortalt meget om hans Personlighed, hans Karakter, hans Opfattelse af den Videnskab, han havde hengivet sig til.