DetStoreKongeligeBibliothek_1793

48 henrettede, bleve »gerolfinckt,.« og at Bønderne i Omegnen af Jena holdt Vagt ved deres Dødes Grave, som det hedder paa Latin: »ne mortui rolficarentur.« Otto Sperling har skrevet sit Navn i Rodes Stambog i Marts 1625, Rolfinck i Marts 1626; i Aaret 1624 havde de tre Mænd meget med hverandre af gjøre, de boede sammen, de studerede sammen og vare intime Venner. Den 23. Februar 1664 skrev Rolfinck i et Brev til Sperling: »Jeg har taget mig det nær, at Tomasini ikke har omtalt mig i sin Bog om Padua-Universitetets Historie [1654], og han var dog med Thuilius en stadig Tilskuer ved mine Sektioner og ønskede netop derved at fange Contareniernes Gunst. Denne gustne Misundelse tager jeg mig nær. Gjennem vore Studenter, som ere rejste til Padua for at studere der, har jeg krævet Rode til Regnskab herfor, og det skarpt, ikke lempeligt. Han har ikke givet noget andet Svar end at Grunden var den, at jeg ikke var Paduaner. Men det er ingen Undskyldning. Tomasini nævner Hoffmann og Rode som Professores designati, skjøndt de ikke vare Paduanere, og han nævner andre, som privat have givet Undervisning i Anatomi. Havde Rode husket sin gamle Ærlighed og Redelighed, saa havde han rettet Tomasini, der var hadefuld imod en Tydsker, som havde gjort sig fortjent af ham. Jeg har nu lige ved Haanden en Lejlighed til at tage Straf over denne Forbigaaelse, hvis jeg maa gjøre det for Dig, hvorom jeg ikke tvivler, da det er mig i højeste Grad magt- paaliggende. Jeg vil skrive et Brev i dit Navn, med tilføjet Titel: Læge hos Hendes Majestæt Dronning Christina af Sverig. I dette Brev vil jeg tale om denne Forbigaaelse, især om denne Utaknemmelighed og Ubetænksomhed. Det Brev, jeg vil skrive herom, skal staa foran i min Bog de partibus generationis utriusque sexus. Men lad nu fare Rodes Forstillelse og Tomasinis Had. Lad de Dødes Sjæle