DetStoreKongeligeBibliothek_1793

47 Tvivl af Rode den Berømte (Rhodii

rov navv). Nogle Timer

efter var jeg enig med ham.« At Rode virkelig har assisteret Tomasini, det kan der føres Bevis for. Det store kongelige Bibliothek besidder nemlig et Exemplar af Tomasinis Skrift: »Illustrium Virorum Elogia,« Patav. 1633, der har tilhørt Peder Scavenius, og her finder man mange Rettelser dels foretagne af Tomasini dels af Rode. Paa Titelbladet har denne saaledes skrevet: »Editio secunda. Auctoris curå emendatior et amjplior] (eller: »auc- [tior]«).« Der findes mange stilistiske Rettelser og Tilføjelser skrevne af Rode, f. Ex. et længere Stykke til Elogen over Tycho Brahe; et Sted omtales et Haandskrift, »cuius Ms. mihi copiam Patavii fecit Amicus noster Jo. Rhodius,« og denne Notits er skreven af Rode. Men der er naturligvis et langt Spring fra saadanne smaa Bidrag, ydede til Hjælp, og til at sige, at Rode havde skrevet de Bøger, som gik med Tomasinis Navn som Forfatter. Sladderen gik imidlertid saavidt, at det hed sig, at Tomasini kunde takke Rode for at han blev Biskop^. Mange Aar senere, efterat Rode var død, skete der Noget, som bragte hans Navn frem paa en højst mærkelig, men for den, der var virksom herved, lidet hæderlig Maade. Blandt Rodes tidligere Bekjendte i Padua var der to Ham­ burgere, Otto Sperling, vel bekjendt fra Korfits Ulfelds Historie, og Werner Rolfinck, hvem der i Aaret 1628 blev tilbudt en Plads som Professor i Anatomi ved Universitetet i Padua, og som senere blev Professor 1 Jena; her indlagde han sig stor Fortjeneste, idet han baade fik et Theatrum anatomicum oprettet og en botanisk Have anlagt. Hans anatomiske Forelæsninger vare meget besøgte, og han blev næsten berygtet for sin Iver efter at faa Materiale til sine Sektions-Demonstrationer. Det hedder sig saaledes. at Male- fikanter udbad sig som en Naade, at de ikke, efter at være