DetStoreKongeligeBibliothek_1793

3 6 Men seer man nøjere paa Situationen for Rode, saa var der store Vanskeligheder tilstede for ham. Først de ydre: Rode var ved Aaret 1642 55 Aar gammel, hans Navn var kjendt rundt om i Europa, han havde gjort langvarige Studier i sin Videnskab, saa det kan nok forstaas, at han ikke vilde nøjes med et ringe Embede, men ventede paa at blive kaldet til et stort og indbringende. Han havde afslaaet et Professorat ved Kjøbenhavns Universitet, fordi han ikke kunde docere i det Fag, det lød paa, og han kunde da næppe vente, at Universitetet vilde kalde ham til et andet. Men hvorledes vare Forholdene i Danmark i Sammenligning med Forholdene i Padua? Intet Anatomikammer, ingen botanisk Have eller kun en Have af ringe Betydning; en forsvindende Freqvents i Kjøbenhavn imod den i Padua, og i denne By et rigt Besøg af Tilrejsende fra alle Europas Lande, som Kjøbenhavn ikke kunde byde Mage til. Og saa det medicinske Studium i Padua i Sammenligning med det i Kjøbenhavn! Et Kanonikat f. Ex. i Aarhus eller Ribe kunde vel give gode Indtægter, men hvor vilde han ikke der være langt borte fra al Forbindelse med Samtidens viden­ skabelige Bevægelser, han som i Padua var vant til at se Nyt, at høre Nyt! Et selvstændigt Embede som Universitets- bibliothekar var endnu ikke oprettet (det kom først 1848), Embedet som Hofmedicus var ikke indbringende nok, hvis der ikke forenede sig dermed en betydelig Praxis, og hvor længe kunde det ikke vare, inden den for Kjøbenhavnerne ukjendte Mand Johan Rode blev en søgt Læge? Der var tilvisse meget, som kunde bringe Rode til at være betæn­ kelig ved at tage imod saadanne Embeder. Men dertil kom saa de indre Forhold, og de laa vistnok i Rodes Person, i hans Karakter. Det fremgaar jo nemlig tydelig af Ole Worms Breve, at Rode ikke ret talte ud med Hensyn til de be­ stemte Ønsker, han kunde have om sin fremtidige Stilling i