DetStoreKongeligeBibliothek_1793

29 Den Benskade, som Rode led af, kalder han selv »dextri femoris luxatio in partem interiorem.« Rode maatte længe bruge Krykker; i April 1641 klager han i et Brev til O. Worm over sit Helbred, han meddeler ham, at han nu paa fjortende Maaned havde maattet holde sig hjemme, — og han blev nærmest en Krøbling for Resten af sit Liv. Der kjendes intet Nærmere til det Tilbud, der er blevet gjort Rode om at blive medicinsk Professor i Sorø. Her var den ansete Joachim Burser død den 28. August 1639; han var i det Hele en ret betydelig Mand, især som Bota­ niker, men han var en Fremmed, thi han stammede fra Øvre Lausitz. Han Eftermand blev ikke den danske Mand Johan Rode, men den Fremmede Georg Kruck, der var født i Eisenach i Thüringen. Et Par Aar længere fremme finde vi atter i Worms Brevvexling mærkelige Oplysninger om Forsøgene paa at faa Rode anbragt i en god Stilling i Danmark. Denne Gang erdet Bertel Bartholin, Kaspar Bartholins ældste Søn (f. 1614), der vexles Breve med. Allerede i et Brev skrevet fra Orleans den 14. Maj 1641 siger Bartholin*0: »Inden jeg lægger Pennen rinder vor Ven Rode mig i Tanker, han som nu maaske er en hel Italiener og om hvem Charisius og jeg ofte have talt. Italien er hans Glæde, men det kunde dog være, at han ogsaa følte Længsel efter sit Fædreland. Kunde han faa Udsigt til et Kanonikat, og det ikke omsonst, saa vilde det være efter hans Ønske og Tykke, og han kunde da udfolde sine aandelige Kræfter uden offentlige Bekym­ ringer og Besværligheder. Vender Fædrelandet Hornene imod ham, saa vil han som Teuker finde sig en Lykke, der er ham gunstigere end Faderen. Thi saaledes gaar det: den Lærde finder Fædrelandet der, hvor han vælger sit Stade. Den venetianske Republik taler hver Dag godt for ham, for at faa ham til at blive der bestandig, og laaner han Øre til