DetStoreKongeligeBibliothek_1793

28

vi ikke saa Lidet at vide om Rode, der igjennem sin kjøben- havnske Ven dels fik Nyheder at høre fra Fædrelandet, dels blev bragt i Erindring hos Stormændene, — blandt disse var Kansler Christian Friis til Kragerup, en af Rodes Patroner, til hvem Rode skrev et Brev den 24. September 1625 om gammel Skrift: etruskisk, gothisk, longobardisk, som han havde lært at kjende i Italien (ogsaa i Bibliotheker) og af hvilke han sendte Afskrifter til Friis; Brevet er trykt i den Wormske Samling. I Januar 1640 skrev Worm et Brev2? til Henrik Fuiren, der da studerede i Padua, i hvilket han ud­ taler sin Misfornøjelse med, at Rode ikke havde takket ham for hans »Literatura«, af hvilken Bog han havde sendt ham et Exemplar, og ikke havde sagt ham sin Mening om dette Skrift: »Han synes ikke at bryde sig om sine gamle Venner, siden han ikke med et Bogstav har svaret mig paa mine mange Ord. Jeg kan nok forstaa det: disse store opløftede Sjæle nede hos Eder se med Foragt fra Højheden ned paa os Boeoter. Ikke desto mindre maa Du blive ved at hilse ham fra mig som om han var min Broder.« afgik fra Padua i Juni Maaned, fortalte Fuiren, at Rode ved Paasketid var rejst til Venedig, hvorfra han vilde svare baade paa Worms Brev og paa Brevet fra Kongen om det medicinske Professor-Embede i Sorø. Men ved et ulykkeligt Fald havde han forvredet det højre Laar, hvilket Uheld havde til Følge, at han maatte ligge til Sengs i Venedig i 60 Dage med stramme Bind. Han var derefter vendt tilbage til Padua, en Rejse, til hvilken han med Nød og næppe havde faaet Tilladelse af Chirurgen; Bindene bleve løste og han lod lægge Vox om for at støtte det svage Ben. Da dette ikke hjalp tilstrækkeligt, begyndte han at bruge Bade ved en nær­ liggende mineralsk Kilde. Rode havde læst Worms Bog medens han laa tilsengs, og han ønskede meget at komme ham imøde, saasnart han havde faaet sin forrige Helsen. —

1 Svaret, som