DetStoreKongeligeBibliothek_1793

8 Herborn, vides ikke; men han var i Herborn den 24. Sep­ tember 1614, paa hvilken Dag han indskrev sit Navn i en Landsmands Stambog?. Den 3. December 1614 blev Rode immatrikuleret ved Universitetet i Marburg, — der var nemlig udbrudt Pest i Herborn, og flere Danske, som studerede her, forlod Byen og tog til Marburg; Rode er maaske fulgt med dem. Universitetet i Marburg var reformert, hvilket imidlertid ikke afholdt unge Danske, skjøndt deres Fædreland var yderliggaaende luthersk, fra at studere der. Af de Lærere, hvis Forelæsninger Rode fulgte i Marburg, maa to nævnes. Den ene er Joh. Hartmann, der var Professor i Chemi, — det første Professorat, der overhovedet er oprettet i denne Videnskab ved noget Universitet; den anden er Henr. Petræus, Professor i Medicin. Han skrev en stor »Nosologia,« som i nogen Tid vakte stor Opsigt. Dette Skrift udkom i Aarene 1615 og 1616 i to Kvartbind, men det bestod egentlig af 50 Disputatser, som hver havde sin Respondens. For den 29. var »Johannes Rhodius Hafn.-Danus« Respondens; Dagen for Disputationen er ikke angivet. Disputatsen handler »de nephritide seu inflammatione renum.« Petræus kommer i sit Skrift ind paa flere interessante Spørgsmaal, f. Ex. om Chemiens Betydning i Lægevidenskaben, om Medicinen er en Kunst eller en Videnskab. Vigtigst i den Sammenhæng, i hvilken Petræus’s Nosologi omtales her, er det at vide, at Petræus hyldede den chemiatriske Methode og anbefalede de Unge flittig at læse Paracelsus’s Skrifter. Et Sted i et af sine Skrifter8nævner Rode »doctor meus Nicolaus Braunius;« denne Mand var en anset Professor i Medicin i Marburg, og Rode har da vel været blandt hans Tilhørere. Fra Marburg rejste Rode (uvist naar) til Basel, hvor han tilbragte et Par Aars Tid. Ved Universitetet i denne By var der flere udmærkede Professorer, af hvis Forelæsninger og Omgang han drog Nytte. En af dem var Kaspar Bauhin,