DetStoreKongeligeBibliothek_1793

/ som paa en Del af Rejsen havde været hans Ledsager og som nu besang hans Hjemkomst i en horatsisk Ode6. Rode blev ikke længe hjemme, kun i eller 2 Aar, saa gik han atter paa Rejser. Men netop paa denne Tid opholdt Ole Worm sig i Kjøbenhavn, ved hvis Universitet han blev immatrikuleret 1610, og det er maaske fra denne Tid at det Venskab skriver sig, som disse to Mænd stod i til hinanden saalænge Worm levede (han døde 1654). I Aaret 1612 træffes Rode i Wittenberg, hvor han er optraadt som Respondens ved enDisputats. Professor Sigismund Evenius, en Mand, der som Pædagog har erhvervet sig et hæderligt Navn, forfattede en Ethik, der efter Tidens Brug var inddelt i 27 Kapitler eller lige saa mange Disputatser, af hvilke hver blev forsvaret af sin Respondens. Den niende Disputats handler »de modestia et magnanimitate,« og den blev forsvaret af Johan Rode den 21. Februar 1612. Blandt Respondenter til andre af Disputatserne vare de danske Studenter Laurids Holm, Jonas Seber (Severus) og Niels Willumsen. Denne sidste forsvarede den 25. Disputats, hvilken er ledsaget af et Lykønskningsdigt af Rode, som maaske er hans første trykte latinske Carmen. Da Rode allerede i Februar 1612 er optraadt ved en Disputats i Witten­ berg, tør man vist antage, at han er kommen til denne Universitetsby i det seneste 1611. Professor Evenius’s Ethik med dens Forklaring af Dyder og Laster er et philosophisk Skrift med Aristoteles’s Lære som Udgangspunkt. Rode er altsaa i Wittenberg bleven indviet i den aristoteliske Philosophi, medens han hos sin Onkel Professor Venusinus kan være bleven indviet i Platons Lære, thi Venusinus var i philosophisk Retning en Tilhænger af Platon. Ved det næste Universitet, ved hvilket han op­ holdt sig i længere Tid, blev han indviet i helt andre Viden­ skaber. Om han har studeret ved det reformerte Akademi i

f