DetStoreKongeligeBibliothek_1793

95 (Schoppe). Mon man af disse Bemærkninger tør drage nogen Slutning i den Retning, at Rode nærmest hyldede Calvins Lære? Worm maa dog have havt en bestemt Tanke, hvor­ for han nedskrev denne Notits, som dog vistnok ikke kan gjælde Vesling alene, og Rode kan allerede fra Herlufsholms Skole, maaske fra Omgang med sin Onkel Professor Venusinus, senere fra Ophold i Herborn og i Marburg have modtaget Indtryk, som gik henimod Calvinismen, og de have kunnet blive bestyrkede under Opholdet i Basel. Willum Worm fortæller, at Rode hver Søndag læste Hieronymus’s Breve — han havde gjennemlæst dem tre Gange — , Lactantius og Arnobius, ikke for den latinske Stils Skyld og for Antikvi­ teternes Skyld, men fordi han vilde lære disse Forfattere at kjende og trænge ind i dem. Da Rode i Aaret 1625 var i Rom skrev han den 26. Marts i sin Rejsefælle, Axel Juels Stambog sit Navn og Ordene: »Candide et Constanter. Nunquam animo divisus,« hvilke sidste Ord omtrent kunne gjengives saaledes paa Dansk: »Vær aldrig splittet i din Sjæl.« Det er næppe til­ fældigt, at Rode har sat disse Ord som et Symbolum for sig, thi de maa vist indeholde noget af hans Livsbetragt­ ning. Han har nemlig skrevet dem gjentagne Gange senere, 1638 i Peder Charisius’s, 1641 i Henrik Fuirens og i Thomas Fuirens, 1657 i Willum Worms Stambøger?1. Kunne vi nu ogsaa, efter hvad vi kjende til hans Livs Førelse, finde hin Tanke afspejlet deri? Hans Hjertes inderste Gjemme er forblevet lukket for Efterslægten, saa at det er vanskeligt at give Svar paa dette Spørgsmaal; men efter hvad vi vide om hans Virken, om hans Handlinger, maa det nok være tilladt at sige, at der i én Retning gaar noget helt igjennem ham, thi han har samlet sig helt om Videnskaben og har aldrig svigtet den, ja, han har i den Grad omfavnet Videnskaben, at han tre Gange har sagt Nej til hædrende Tilbud om