DetStoreKongeligeBibliothek_1793

94 Alt i alt kjendes omtrent 350 Breve af Rodes Brevvexling, men i denne mangler der fuldstændig Familie-Breve. Der er Breve, som Rode har skrevet man kunde sige i en strygende Fart, og de ere da vanskelige at læse; men han kunde skrive en overordentlig smuk Haandskrift, til hvilken der vel kan findes tilsvarende Exempler hos flere af hans Samtidige (f. Ex. P. Scavenius), men om hvilken man dog let kunde fristes til at sige, at den hører det 19. Aarhundrede til. Bogtrykkerne i Padua og Boghandlerne i Venedig have vist havt let ved at gjenkjende Rodes Haand i Korrekturer og Breve, og maaske netop denne Omstændighed har hjulpet til at den Mening kom op, at Rode havde skrevet Tomasinis Bøger. Som Prøve paa Rodes gode Haandskrift er gjengivet i Træsnit hvad han har indført i Henrik Fuirens Stambog. Det er blevet nævnet tidligere, at det i Aaret 1640 hed sig, at Biskop J. P. Tomasini vilde skaffe Rode et Embede ved Domkirken i Padua. Har der virkelig været Tale herom, maatte man antage, at Rode var gaaet over til Katholicismen, men man vil ikke nogensteds finde et Ord om at han har gjort et saadant Skridt. De Fremmede, der kom til Padua og studerede der, levede i Fred og Ro, thi det var en af den venetianske Regjerings Maximer, at være tolerant lige- overfor Bekjendere af en anden Troslære end den katholske. Endogsaa ligeoverfor Jøder var den tolerant, men den be­ falede disse, en Gang om Aaret at møde i en Kirke, hvor der saa blev prædiket imod dem; Willum Worm hørte en saadan Prædiken den 23. Marts 1656. I det Hele maa det siges, at man ingensteds finder noget Bidrag til Oplysning om Rodes Stilling ligeoverfor Religionen. Willum Worm spurgte ham engang, om Vesling var Katholik, hvortil Rode svarede, at han ikke var det, men sluttede sig til Melanchthon, Vives og Andre, der ansaa hint Udvortes som ligegyldige Ting (udiacpoQu ), men iøvrig vare devote ligesom Scioppius