DetStoreKongeligeBibliothek_1793

§7 er udkommen i Frankfurt, er ikke af mig. Derom under­ retter jeg alle mine Bekjendte, for at jeg ikke skal tage Skade paa mit gode Navn og Rygte.« Som det undertiden er gaaet Læger, at de føres hen til archæologiske eller bibliothekariske Sysler (som f. Ex. Ole Worm og hans Søn Willum Worm), saaledes gik det Rode, og det er nok muligt, at han er bleven mest beundret som Philolog. Ogsaa i sine philologiske Studier viste han Grun­ dighed, men tillige Forsigtighed med at lade Noget komme frem fra sin Haand. Hans Venner bleve ofte utaalmodige over at det gik saa langsomt med hans Arbejder. Men han kunde svare med de Ord, han skrev til Ole Worm i6258V »Du veed, hvorledes det gaar dem, der skynde sig i en La- byrinth, jo mere de ile fremad, desto mere forvilde de sig i dens Gange. Thi der kommer ingen Orden i det, som jages afsted. Lad andre, om det lyster dem, styrte sig ind i dette Epikurs tomme, endeløse Chaos. Jeg holder det visselig svævende (/¿EtéwQog sum) i de fleste Ting; thi jeg vil ikke let sende Noget ud i Literaturen for de Lærdes Øjne i vor Tids­ alder, i hvilken der syndes saa gruligt ved daarlige Skrifter.« Dette er sagt i Anledning af hans Celsus-Studier, som fyldte hans halve Liv, og som dog kun naaede til en rig Samling af variantes lectiones og et stort Celsus-Lexikon. Kolfinck sagde 1664, at Rode ikke var nogen god Latiner (»paucæ Latinitatis«). Denne Dom om ham er ikke helt urigtig, thi det er ikke altid let at forstaa hans latinske Stil, der meget minder om den Lipsiusske Periode, som netop faldt i Rodes Ungdom. Men desuden, filede Rode paa sin Stil, som det endnu kan ses af bevarede Klader til nogle af hans Breve til Ole Worm86, og en saadan Filen kan ofte være til Skade. Fik de Lærde ikke mange Skrifter fra Rodes Haand, saa fik de dog Vidnesbyrd om hans store Lærdom, om hans udstrakte Læsning i den gamle græske og latinske Literatur, og om