DetStoreKongeligeBibliothek_1793

86 stod han i venskabelig Forbindelse, og af disse var maaske den mærkeligste Marco Aurelio Severino i Neapel, Refor­ matoren af Chirurgien ved Universitetet i denne By (f. 1580, d. 1656). Severino satte Pris paa Rode og benyttede hans Hjælp, saaledes som det strax skal blive vist. I et Brev til Ole Worm, skrevet 1. Juli 1644, omtaler han Thomas Bar- tholin, de tre Brødre Fuiren og Peder Charisius med megen Ros, og fortsætter saaledes: »Qvos tamen omnes præivit litteraturæ tum solidioris, tum politioris Antistes Joannes Rhodius, Civis honorificentissimus vester.« Rode var intet Geni, han gjorde ingen Opdagelser i Læge-Videnskaben, han fremsatte ikke nogen ny Lære. Hans Uddannelse gik fra først af igjennem Theorier; Galenus, Hippokrates, Paracelsus, Aristoteles vare de Mestre, i hvis Opfattelser han blev uddannet; men saa kom Studierne i Basel og i Padua, og nu kunde han lære: først Øjet, saa Tanken, først Iagttagelsen, saa Kombinationen. Det menneske­ lige Legeme skulde granskes, men til at Forstaaelsen af de sygelige Tilfælde kunde blive rigtig, og Lægemidlerne og Kurene anvendes paa heldbringende Maade, dertil kunde han gjennem sin udstrakte Lærdom finde de rette Steder i de rette Læremestres Skrifter, som kunde hjælpe ham. Rode maa nærmest siges at have været af en konservativ Karakter; tilbageholden og forsigtig som han var maatte han blive varsom med at tilegne sig det helt Nye, som fremkom paa hans Tid, og det kan vel være tvivlsomt, om han helt har kunnet slutte sig til Harvey (der havde været Discipel af Fabricio d’Acquapendente i Padua, hvor han tog Doktor­ graden), medens han lettere gik ind paa Thomas Bartholins Opdagelser8*. Iatrochemien, som han havde lært i Marburg, blev senere ganske lagt paa Hylden. Et Vidnesbyrd herom forekommer i et Brev fra Rode skrevet den 17. August 1654, hvor det hedder: »Iatrochemien, som under mit Navn