DetStoreKongeligeBibliothek_1793

8 5 Christian Fabritius’s og Johannes Rodes Musæumssager og forenet dem med hvad han selv havde tilvejebragt, saa at intet Musæum her i Landet med Undtagelse af det kongelige kunde maale sig med hans. I Værket »Museum regium« omtales en Fibula, som har tilhørt Rode, og som denne har benyttet i sit Skrift »de Acia«; og paa et Sted, hvor man ikke skulde vente at træffe en saadan Notits, nemlig i Peder Resens Fortale til hans Udgave af Edda, omtales, at Johan Rode ejede et Marmor-Billede af Aristoteles (formodentlig en Buste), som G. Georgi havde tegnet og stukket i Kobber8'. En smuk Erstatning for Tabet af saa mange Herligheder er Rodes Stambog, der endnu er bevaret, thi igjennem den lever han selv op for Efterslægten. Det er ikke med Urette, at Ostenfeld har kaldet Rode en Polyhistor, thi denne Betegnelse passede godt paa ham, forsaavidt som hans Interesser og hans Viden gik i mange Retninger. Men med denne Betegnelse forbindes let Tanken om noget Overfladisk, og det passede ikke paa Rode, thi han var grundig i al sin Viden, hvor omfattende den ogsaa var. Derfor saae hans Samtidige ogsaa op til ham med Be­ undring, og derfor finder man altid i disses Skrifter og Breve Rode omtalt med Ærbødighed. For blot at nævne et Par Exempler: den ansete franske Professor medicinæ i Paris René Moreau (f. 1587, d. 1656) bruger i et Brev til Thomas Bartholin skrevet 1. Marts 1646 dette Udtryk om Rode: »magnum sæculi nostri lumen,« a: »vort Aarhundredes store Lys82.« I et Skrift om Rodes Ven Lægen Georg Hier. Welsch forekommer disse Ord om Rode: »Musarum ocellus, vir summæ eruditionis, magnisque in omne literarum genus earumque cultores meritis celeberrimus85,« o: »Musernes Øje­ sten, en Mand, som nyder en overordentlig Anseelse paa Grund af sine Fortjenester af saa mange Videnskabs-Grene og af dem, som dyrke disse.« Med mange italienske Læger