DetKongeligeTeater_1852-59

HEIBEBG OG NIELSEN. 33 mindre Grad hændes enhver ny tiltrædende Bestyrelse; Skuespillerne ere Sangvinikere, der med godt Haab modtage enhver Forandring, hvoraf de kunne fore­ stille sig, at der vil komme noget Bedre end det Gamle — som de altid ere mer eller mindre utilfredse med, naar det er blevet ( gammelt. — Selv Nielsen, som dog vist var den Eneste, der dengang stod i mindre godt Forhold til Heiberg, aflagde, efter hvad Overskou fortæller, Heiberg et Besøg „for at bevidne ham sin Glæde over at se Theatret sat under hans Bestyrelse, og at tilsige ham Redebonhed til at yde ham sin Bistand.“ Dette var aabenbart et Tilbud, specielt om at ville af al Evne medvirke i Theatertjenesten, og naar Nielsen, efter hvad Overskou beretter, skal have til- føiet, at han forresten nok kunde blive tilsinds at ønske Afsked, saa har Heiberg naturligvis nok forstaaet; at Meningen simpelthen var den, at Nielsen som Ve­ derlag for det Tilbud, han gjorde om at støtte Hei­ berg, ventede, at denne vilde søge at gjøre ham Theaterlivet behageligt og yde ham reelle Paaskjøn- nelser, da han i andet Fald vilde foretrække at for­ lade Theatret. Heiberg har imidlertid enten ikke forstaaet at fastholde Nielsen i den velvillige Stemning, hvorom Tilbudet dog i og for sig vidner, eller, hvad der er mere troligt, han har ikke villet gjøre noget Skridt af Betydning i dette Øiemed, — som om Heiberg i mindste Maade vilde have sat noget af sin Værdig­ hed eller Myndighed paa Spil ved at søge at vinde den, der aabenbart gjerne vilde vindes — og Nielsen var saa let at vinde! Hvad Nielsen ønskede var at spille meget og navnlig -de Roller, der laa for ham, og som ikke kunde gives af Andre; — man skulde 3