DetKongeligeTeater_1852-59

32

HEIBERG OG PERSONALET.

naturligt, at han paa den anden Side søger Roller, som tiltale ham. Naar da den betydelige Skuespiller kan søge smaa, tilsyneladende ubetydelige Roller, som Directeuren ikke har havt Øie for, at der kunde gjø- res Noget ud af, og derfor har tiltænkt en Skuespiller af lavere Rang, saa vil Directeuren ofte tjene baade Forfatteren, Theatret og sig selv ved at imødekomme slige Ønsker; hvor ofte har man ikke seet, at en slig ubetydelig Rolle i den store Skuespillers Hænder er bleven til et lille Mesterværk, der har givet det hele Stykke en Interesse, det ellers savnede; og i Almindelighed tør man gaa ud fra, at det, at en an- seet Kunstner attraaer en lille Rolle, er Borgen for, at han er istand til at bringe Noget ud af den. Det kan ikke feile, at Overskou ligesaavel har maattet kunne forstaa dette, som han har maattet forstaa, at den. Iver for at erkyndige sig om, calculere og gjøre smaa Yæddemaal om Indtægten af Forestillingen, som Overskou omtaler Pag. 2 1 — og som jeg ogsaa har kjendt i min Functionstid — nærmest var en Morskab, og hængte sammen med Interesse for Theatrets Drift i det Hele, med Følelsen af, at det fulde Hus i Reglen virker opmuntrende paa Skuespilleren og derved gavner Forestillingen.1) Hovedpunctet i det Hele er imidlertid Heibergs Forhold til Skuespilpersonalet. Der er ingen Tvivl om, at Heibergs Udnævnelse af Personalet i det Hele blev modtaget med gode og glade Forventninger, — det Samme vil i større eller

) Den store Skuespiller Michael Wiehe dannede i denne Ret­ ning en mærkelig Undtagelse, idet han sjeldent var mere veloplagt og munter, end naar det hændtes ham at komme til at spille for tomt Hus.