DetKongeligeTeater_1852-59

T H E A T E E P E E SO N A L E T . 31 vidt, at han nedlader sig til at anføre som en af disse Vanskeligheder, at Hoffernes underordnede Per­ sonale, der ved Theatrets Overgang til Staten mistede deres tidligere Fripladser i Theatret, „søgte af bedste Evne at tilveiebringe en forudfattet ugunstig Mening- om heibergsk Theaterbestyrelse. “ Blandt de Vanskeligheder, som Personalet strax skal have beredt Heiberg, anfører Overskou den „umæt­ telige Feubegjærlighed, hvoraf netop de mest ansete Kunstnere vare stærkest besatte, saa at Kunstnere af første Rang søgte at komme ind i ethvert nyt eller gjenop.taget Stykke, og at de for at faae, om end nok saa ringe Feu, ivrigt greb efter Smaaroller, som de ellers haanligt vilde have afvist.“ — Men denne Begjærlighed, hvis den eders virkelig har været tilstede hos Andre end nogle ganske Fa a , er saa langt fra at være en Vanskelighed, at den meget mere er en væsentlig Hjælp og Understøttelse for den Directeur, der ønsker at se sine Stykker saa godt be­ satte som muligt, og som forstaaer at sætte Pris paa den Lyst til at arbeide, som heri aabenbarer sig — en Lyst, som Direeteuren bør føre sig til Nytte og baade for sin egen og Theatrets Skyld tage til Ind­ tægt uden smaalig Ængstelse for at gaa tabt af sin Magtfuldkommenhed. Forøvrigt gjør man Skuespil­ lerne Uret, naar man vil søge at udlede deres Lyst til og Iver for at komme til at optræde alene af Feu­ begjærlighed. Som alle andre Mennesker føle Skue­ spillere sig vel ved at være beskjeftigede i deres Kald, og Skuespilleren som enhver anden Kunstner finder sin Livsglæde og Tilfredsstillelse i at faae Op­ gaver efter sin Smag at løse. Theatertjenesten med­ fører, at Skuespilleren ofte maa overtage Roller, som han føler sig mindre tiltrukken af; det er da ganske