DetKongeligeTeater_1852-59

23

DIEECTEUEENS MEDAEBEIDEEE.

Dg fordærve hans Stilling, allerede inden han er bleven saameget hjemme i den, at han for Alvor kan tænke paa at lede Theatret efter sit Syn. Det er en ofte udtalt og af de Fleste anerkjendt Sætning, at det er et overordentligt vanskeligt Hverv at være Directeur for et Theater som vort kongelige, og det Foranførte turde maaske nok tjene til at an- skueliggjøre Sandheden heraf og vise, at der vanske­ lig vil findes nogen Stilling, der gjør størrre Krav til den, der skal beklæde den; men heri ligger da til­ lige, at det er en vanskelig Opgave at skulle vælge en Theaterdirecteur; og naar det — som man vist tør gaa ud fra — erkj endes, at det i Keglen vil være, om ikke ligefremt umuligt, saa dog, især i et saa lille Land som vort, et særegent heldigt Tilfælde, som man ikke altid tør gjøre Kegning paa, om man skulde kunne finde en Mand, der forenede i sig al den Ind­ sigt, alle de Evner og Egenskaber, som maa attraaes hos den, hvem Theatrets Ledelse med fuld Tillid kunde overdrages, medens der dog til enhver Tid ska l findes Mænd til Posten, saa kan man ikke komme til andet Resultat, end at det i Almindelighed vil være nødvendigt at slaa en Del af paa de Fordringer, man i og for sig maatte ønske at stille til Directeu- rens Person; men Spørgsmaalet bliver da, hvilke af disse Fordringer man tør slaa af paa, og hvilke ikke. Det forstaaer sig saa temmeligt af sig selv, men iøvrigt vil Erfaringen meget snart overbevise Enhver, der maatte komme til at gjøre Erfaringer i denne Retning, om, at det ligger udenfor Mulighederne, at en enkelt Mand, om han nok saa meget vilde, selv skulde kunne directe varetage den hele Virksomhed, som kræves til at holde Maskinen i god og tilfreds­ stillende Gang; men det er heller ingenlunde Me-