DetKongeligeTeater_1852-59

22

D IR E C T E U R E N S P ER SO N LIG H ED .

Lidenskabeligliedens Aand, som Directeuren ikke let ganske undgaaer at blive berørt af, og dog maa ban fremfor Alt nndgaa at aabenbare, at ogsaa han be­ sidder almenmenneskelige Svagheder; han maa væbne sig med Taalmodighed og Sagtmodighed ligeoverfor Udbrud af Vrede og Indignation ; han maa være be­ redt paa til enhver Tid at offre sin personlige Be­ hagelighed for Andres, og især ikke i fornem Følelse af sin Værdighed ombytte et hjærteligt og velvilligt Forhold med Kulde og Fornemhed, — det er jo ikke heri, at den sande Overlegenhed skal vise sig Den dygtige og driftige Directeur, som holder sig paa denne Vei, vil i Sandhed formaa at holde sit Perso­ nale i godt Lune, og han vil da finde beredvillig Un­ derstøttelse og Imødekommen til Tjenestens Fremme; men har Directeuren forladt den her angivne Bane, da har han aabnet Vei for Forfølgelse og Ohicane, der tidligt eller sent vil vanskeliggjøre hans Stilling og virke hindrende paa Theatrets Drift, og det desto mere, jo mere Theatrets Personale til den givne Tid bestaaer af Kunstnere, der ikke trænge saa meget til Theatret som Theatret trænger til dem, og som der­ for i Bevidstheden om deres Betydning for Theatret, og at dets Virksomhed og Held tilsidst afhænger af dem, ville gjøre Krav paa, at der fra Bestyrelsens Side skal vises dem som Kunstnere visse Hensyn — Krav, hvis Berettigelse til en vis Grad man neppe tør nægte. Det her berørte Hensyn gjør det endvidere sær­ deles ønskeligt, at den, der vælges til Directeur, alle­ rede forinden er bekjendt med Theaterforhold og Theaterliv; i modsat Fald vil han neppe undgaa, inden han har kunnet vinde fornøden Erfaring i disse, at begaa Feilgreb, der berede ham Vanskeligheder