DetKongeligeTeater_1852-59

16

SCENEINSTRUCTION.

fatteren sely har troet at skulle forlange sine Per­ soner fremstillede, — og Udfaldet har viist, at Skue­ spilleren i Regelen havde Ret, og at æsthetisk Ind­ sigt er Et, Forstand paa Skuespilkunst et Andet. Det er en ganske naturlig Følge heraf, at det altid under forskjellige Bestyrelsesformer, hvad enten der i Bestyrelsen har været en Æsthetiker eller ikke, har været saa, at den egentlige Omsorg for den sce­ niske Fremstilling af Skuespillet ikke har været vare­ taget af selve Bestyrelsen, men været overdraget til en Anden som Scene-Instructeur, og naar der til denne Post skulde søges Mænd, der i Virkeligheden skulde kunne fyldestgjøre, har man med Rette valgt fungerende eller afgaaede Skuespillere, thi vanskelig vil nogen Anden med tilbørlig Vægt kunne optræde som virkelig Instructeur. Sceneinstructionen — hvorved jeg ikke saa- meget sigter til Iscenesættelsen, der vel er et for Fremstillingen betydende men dog i Forhold til Kun­ sten underordnet Moment, og hvortil der mindre kræ­ ves Indsigt i Skuespilkunsten end en sund Sands og Smag for den ydre Anordning i Forbindelse med Correcthed, — Sceneinstructionen er imidlertid af saa stor Betydning for det kunstneriske Udbytte af Frem­ stillingen, for at paavirke Sammenspillet, for at vaage over, at de samspillende Skuespilleres Opfattelse ikke skal divergere og derved skade Forstaaelsen i Publicum, for at bidrage til, at ingen dramatisk Virk­ ning i Enkeltheder skal gaa tabt, at det i og for sig vilde være det Ønskeligste, at denne Virksomhed kunde overtages af Directeuren selv, og naar man troer ved Valg af Directeur at burde lægge særlig Vægt paa Kunstforstand, saa burde man rnaaske sna